Skip to main content

Kattens fordøjelsessystem: anatomi og funktioner

Estimeret læsetid 2 minutter
Kattens fordøjelsessystem: anatomi og funktioner

Kattens fordøjelsessystem ligner menneskets og hundens, idet det regulerer optagelsen af næringsstoffer og udskillelsen af affaldsstoffer. Men eftersom katte er strikte kødædere, er det vigtigt at forstå at katten har andre ernæringsmæssige behov. Læs videre for at lære mere om din kats mavetarmkanal og hvad du kan gøre for at holde den sund!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvad er fordøjelsessystemet?

Fordøjelsessystemet består af alle organer som er involveret i:

  1. Fordøjelse

  2. Optagelse af næringsstoffer

  3. Motilitet (bevægelse gennem mavetarmkanalen)

  4. Udskillelse (af afføring)

Følgende kropsdele er involveret i fordøjelsen fra start til slut:

  • Mund

  • Spiserør

  • Mavesæk

  • Lever

  • Bugspytkirtel

  • Tarm

  • Endetarm

Hvad betyder det “at fordøje foder”?

Formålet med fordøjelsen er at optage næringsstoffer, væske og elektrolytter fra foderet der spises. Fordøjelsen starter med munden- når katten tygger, begynder enzymer i spyttet at nedbryde foderet og dermed er fordøjelsesprocessen startet. Når katten har slugt foderet, føres det via spiserøret ned i mavesækken, hvor det fordøjes videre. Næringsstoffer optages under passagen gennem tarmene, og til sidst udskilles restproduktet som afføring.

Hvordan sørger jeg for at min kat har en sund mavetarmkanal?

Katte adskiller sig fra hunde og mennesker ved at de er strikte kødædere og har behov for et mere proteinrigt foder. I naturen vil kattens kost bestå af ca. 55% protein, 45% fedt og kun 1-2% kulhydrater. Katte kan ikke selv producere visse aminosyrer (taurin, arginin, methionin, cystein) og vitaminer (Vitamin B/niacin og Vitamin D) og er derfor afhængige af at få dem gennem kosten. Kød er rigt på disse aminosyrer og vitaminer, og hvis kattene ikke får kød nok, vil de begynde at nedbryde egne muskler i et forsøg på at dække deres behov.

Rådfør dig med din dyrlæge om fodring af din kat med eller uden symptomer fra mavetarmkanalen.

Læs mere:

Overvægt hos katte

Diarré og opkast hos kat

Må man give mælk til katte?

Har du flere spørgsmål om din kats fordøjelsessystem?

Book en videokonsultation og tal med en af vores dyrlæger.



Offentliggjort: 7.2.2022