Skip to main content

Overvægt hos katte

Estimeret læsetid 2 minutter
Overvægt hos katte

Flere og flere katte bliver overvægtige, især indekattene. Katten betragtes som overvægtig, hvis den vejer op til 20 % mere end dens ideelle vægt. Hvis den vejer mere end 20 % over sin ideelle vægt, klassificeres det som fedme, der betragtes som en sygdom, da den negativt påvirker kattens sundhed og livskvalitet.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Årsag til overvægt

Mindre aktive katte har større risiko for at blive overvægtige. Inaktivitet kan igen skyldes for eksempel neutralisering (kastrering/sterilisering), ledsmerter eller understimulering. Ved nedsat aktivitet falder energibehovet, og katten kan blive overvægtig hvis den indtager mere energi, end den kommer af med.

Hvis man har velsmagende mad som katten har fri adgang til, øger det også risikoen for at blive overvægtig. Nogle lægemidler kan også øge kattens appetit, og igen få den til at spise mere end den burde.

Konsekvenser af overvægt

Overvægt kan øge risikoen for at katten udvikler andre sygdomme, såsom diabetes, urinvejsproblemer, slidgigt, hudsygdomme og fedtlever. Overvægtige katte har også større risiko ved at komme i fuld narkose, får et svagere immunsystem og kan have svært ved at føde deres killinger naturligt.

Normalvægt

Man plejer at anvende den såkaldte Body Condition Score (BCS) til vurdering af kattens ideelle vægt. En BCS-skala går fra 1-9, og man kigger og mærker på katten, for at vurdere hvilken score den har.

En BCS på 4-5 er ideelt og kendetegnes ved følgende:

  • Katten skal være velproportioneret
  • Ribbenene skal være dækket af et mindre fedtlag, og skal kunne mærkes nemt uden at kunne ses tydeligt
  • Katten skal have en tydelig talje, når man kigger ned på den oppefra
  • Katten må have en minimal hængemave

Behandling

Hvis du bemærker at din kat er overvægtig, kan det være en god idé at kontakte en dyrlæge for en indledende vurdering og se efter tegn på hormonel sygdom.

Nogle gange kan det være svært at afgøre, om ens kat er overvægtig eller normalvægtig. I tvivlstilfælde kan et smut forbi en dyreklinik være en god idé.

Læs mere: Sådan vurderer du om hunden eller katten er for tyk

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 14.9.2020
Senest opdateret: 25.11.2020