Skip to main content

Almindelige leversygdomme hos kat

Estimeret læsetid 4 minutter
Almindelige leversygdomme hos kat

Din kats lever er et livsnødvendigt organ, som er følsomt overfor skade og sygdom. Derfor er det vigtigt at kunne genkende tidlige tegn på leversygdom, så din kat kan få hurtig behandling. Læs videre for at få mere information om almindelige leversygdomme hos katte, hvordan de diagnosticeres, og få tips til at holde din kat sund og glad!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvilken funktion har leveren?

Leveren er et stort organ placeret nær mavesækken, milten og tyndtarmen. Den udfører vigtige funktioner, herunder afgiftning og fjernelse af affaldsstoffer som skadelige lægemidler eller kemikalier fra kroppen. Leveren hjælper med at kontrollere stofskiftet ved hjælp af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Den danner også essentielle proteiner, galde til at hjælpe med fordøjelsen af mad, og blod koagulationsfaktorer.

Fedtlever (hepatisk lipidose)

Fedtlever er den mest almindelig leversygdom hos katte. Den forekommer ofte når katten pludselig stopper med at spise eller har et voldsomt hurtigt vægttab. Fedtlever ses typisk hos overvægtige, middelaldrende hunkatte (omkring 7 år gamle), men kan dog også forekomme hos hankatte.

Fedtlever er en alvorlig, livstruende sygdom, som dog i nogle tilfælde godt kan kureres.

Forebyggelse af fedtlever

Hold godt øje med din kats vægt og spisevaner. Overvægtige katte har en større risiko for at udvikle fedtlever og andre sygdomme som kan påvirke leveren.

Katte skal aldrig gå uden at spise i 24 timer eller længere! Tag altid kontakt til dyrlægen, hvis din kat pludselig holder op med at spise.

Andre årsager til leversygdom hos katte

Mange tilstande kan forårsage eller forværre en leversygdom hos kat:

  • Kræft

  • Infektion

  • Parasitter

  • Leverskade som følge af direkte traume eller nedsat blodforsyning

  • Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

  • Fremmedlegeme

  • Akut bugspytkirtelbetændelse

  • Hedeslag

Symptomer på leversygdom hos kat

Gult skær eller farve på huden eller den hvide del af øjnene, er tegn på leversygdom. Dette gule skær er også kendt som gulsot eller icterus. Katte kan også udvikle hævelse af maven eller maveområdet, dette kaldet ascites, og sker på grund af ophobning af væske.

Katte har ofte andre tegn, der ikke er specifikke for leveren. Disse kan omfatte ændringer i adfærd, såsom at sove mere end normalt eller trække sig fra selskab/gemme sig, svaghed eller øget drikkelyst og vandladning. Katte kan også blive desorienteret eller “se berusede ud”, miste appetitten, have kvalme, opkast, diarré og øget spytdannelse.

Diagnosticering af leversygdomme hos kat

Diagnosticering af det specifikke problem der forårsager leversygdom, kræver at din dyrlæge udfører en grundig fysisk undersøgelse og stiller uddybende spørgsmål om kostændring, nuværende medicin, ændringer i miljøet eller husstanden, appetit og tidligere sygehistorie. Din dyrlæge vil tage en blodprøve for at vurdere leveren og andre organer for at se, hvordan de fungerer. Andre tests, der hjælper med at diagnosticere leversygdom hos katte, omfatter urinalyse og røntgen og/eller ultralyd af maven.

Den mest specifikke og præcise måde at diagnosticere leversygdom, er at tage et lille stykke væv fra leveren (en biopsi) og undersøge dette. At kende den specifikke årsag til leversygdom hos din kat hjælper din dyrlæge med at bestemme den bedste behandling.

Behandling af leversygdom hos kat

Som enhver anden sygdom hjælper en præcis diagnose for den specifikke leversygdom med at bestemme de bedste behandlingsmuligheder. Derudover er der støttende behandlinger, der hjælper katte med at komme sig, herunder ernæringsstøtte. Tal altid med din dyrlæge, før du ændrer din kats kost, hvis den har leversygdom.

Behandlingen varierer afhængigt af din kats symptomer. Katte med milde tegn på leversygdom behøver som regel ikke at blive indlagt, men har brug for medicin for at afhjælpe kvalme og opkast og for at tilskyndes til at spise.

Katte med tegn på dehydrering, vægttab og anoreksi skal ofte indlægges. Behandlingen på hospitalet er rettet mod at holde din kats væskebalance i orden og give ernæring, passende medicin og tæt overvågning. Katte med alvorlig leversygdom risikerer at udvikle problemer med andre organer, såsom nyrerne, og skal overvåges nøje.

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

Hvis din kat ikke har spist i 24 timer eller mere, skal du kontakte en dyrlæge med det samme. Dette kan nemlig udløse fedtlever hos nogle katte. Hvis din kat udviser ét eller flere af de ovenfor listede symptomer, skal du også kontakte en dyrlæge med det samme.

Læs mere:

Overvægt hos katte

Har du flere spørgsmål om leversygdom hos kat?

Book en videokonsultation og tal med en af vores dyrlæger.



Offentliggjort: 3.3.2022