Antibiotika og antibiotikaresistens

Indledning

Antibiotika er et lægemiddel som kan redde liv, når dyr og mennesker får alvorlige bakterielle infektioner. Desværre er der et stigende problem med bakterier, der udvikler modstandskraft mod behandling: antibiotikaresistens. Globalt set er dette et af de største folkesundhedsmæssige problemer i vores tid. Vi ved i dag at al brug af antibiotika, både inden for dyrenes og menneskers sundhedspleje, bidrager til udviklingen af ​​resistens hos bakterier. Antibiotikaresistente bakterier kan også overføres mellem dyr og mennesker. For at beskytte dette livsvigtige lægemiddel, så det kan fortsætte med at redde liv i fremtiden, må vi sørge for at bruge det kun når det er absolut nødvendigt. I denne artikel forklarer vi hvad antibiotika er, hvad resistensudvikling betyder, og hvorfor det er så vigtigt at vælge andre behandlinger end antibiotika, når det er muligt. Vi besvarer også nogle almindelige spørgsmål om antibiotisk behandling af dyr og forklarer, hvorfor det i de fleste tilfælde er vigtigt at udtage prøver i klinikken, når man har mistanke om en bakterieinfektion.

1. Hvad er antibiotika?

2. Hvad er antibiotikaresistens?

3. Almindelige spørgsmål om antibiotikabehandling

4. Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge antibiotikaresistens?

5. Opsummering

6. Hvis du vil læse mere

1. Hvad er antibiotika?

Antibiotika er en gruppe af lægemidler, der bruges til behandling af bakterielle infektioner hos mennesker og dyr. Antibiotika fungerer enten ved at dræbe bakterier, eller ved at forhindre dem i at formere sig. Det er vigtigt at vide, at alle infektioner ikke er forårsaget af bakterier; Infektioner kan også være forårsaget af for eksempel svampe eller vira. Antibiotika virker ikke mod svampe- og virusinfektioner.

Der er mange forskellige typer bakterier og antibiotika. De fleste typer antibiotika har kun virkning på enkelte typer bakterier, mens andre virker på mange forskellige slags bakterier. Når en infektion skal behandles med antibiotika, er det vigtigt at bruge et antibiotikum, der påvirker specifikt den type bakterier, der forårsager infektionen. Dyrlægen skal også tage højde for, hvor infektionen er placeret i kroppen, da forskellige antibiotika har hvert deres virkningssted. Man vil prøve at vælge så "smalspektret" antibiotika som muligt, hvilket betyder, at man ønsker, at antibiotikummet skal påvirke så få andre bakterier som muligt end dem, du vil behandle. Dette er dels for at reducere risikoen for udvikling af resistens, og dels for at reducere risikoen for de bivirkninger der kan opstå, hvis dyrets normale bakterieflora slås ned.

Antibiotika kan redde liv når et dyr eller menneske lider af en alvorlig bakteriesygdom, men mange former for bakterieinfektioner heler uden antibiotikabehandling. Kroppens eget immunsystem er meget effektivt, og kan ofte behandle mindre bakterielle infektioner alene. For at understøtte helingen findes der desuden flere ting man kan gøre selv, f.eks. regelmæssig rengøring af inficerede sår. Antibiotika bruges således hovedsageligt, når det antages, at bakterieinfektionen ikke har nogen mulighed for at hele uden antibiotika.

2. Hvad er antibiotikaresistens?

Antibiotikaresistens betyder, at bakterier er modstandsdygtige over for en eller flere typer antibiotika. Al brug af antibiotika øger risikoen for at udvikle bakterieresistens. Forekomsten af resistente bakterier stiger bekymrende hurtigt i dag, hvilket betyder, at infektioner der tidligere var lette at behandle med antibiotika, kan blive livstruende hvis man er uheldig. Antibiotikaresistens betragtes som en så stor trussel mod folkesundheden, at der for et par år siden blev lavet en lovgivning der specificerede, hvordan man skulle bruge nogle af de bredspektrede typer af antibiotika.

For at forstå hvordan antibiotikaresistens fungerer, er det vigtigt at vide, at resistens er en egenskab i selve bakterien, ikke af dyret eller mennesket der har bakterieinfektionen. Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse typer antibiotika, men selv bakterier, der oprindeligt er følsomme over for en antibiotisk art, kan udvikle resistens over tid. Dette sker dels fordi bakterier kan uddanne hinanden og udveksle information, dels fordi bakterier kan udvikle og ændre deres egen genetiske masse for at overleve, når de udsættes for antibiotika.

Resistente bakterier kan spredes mellem forskellige individer og mellem dyr og mennesker, så den øgede risiko for at få resistente bakterier gælder ikke kun dyret eller mennesket, der er behandlet med antibiotika. Selv mennesker og dyr der omgås et individ der har resistente bakterier, risikerer at blive inficeret og blive bærer af resistente bakterier.

Et dyr eller et menneske kan være en bærer af resistente bakterier uden at have sygdomssymptomer. Ofte opstår der kun problemer, når personen eller dyret skal behandles med antibiotika. Den resistente bakterie kan overleve antibiotikabehandlingen, og har også plads til at lave overvækst, da kun de antibiotikafølsomme bakterier dør af antibiotikabehandlingen. Pludselig kan de resistente bakterier begynde at forårsage problemer, selvom de ikke tidligere har givet symptomer. Det er derfor det er almindeligt, at dyrlægen ønsker at lave en bakteriedyrkning før en antibiotikabehandling påbegyndes, da det giver mulighed for at vælge en antibiotikatype, som bakterierne virkelig er følsomme for fra starten. Dette er også grunden til, at man skal følge dyrlægens anvisning, og ikke behandle lidt hist og her, eller at give lavere doser af antibiotikummet, end hvad dyrlægen har ordineret. Dette kan også øge risikoen for at udvikle resistente bakterier.

Kort sagt er det meget vigtigt, at alle bidrager til at reducere unødvendig brug af antibiotika for at forsøge at bremse udviklingen af resistente bakterier. Hvis antibiotikummet kun bruges, når det virkelig er nødvendigt, har vi forhåbentlig et våben mod alvorlige infektioner, langt ind i fremtiden.

3. Almindelige spørgsmål om antibiotikabehandling

Mit dyr viser symptomer på en sygdom som plejer at blive behandlet med antibiotika, hvorfor behøver man så lave dyrkningsprøve?

Nogle sygdomme kan give meget ens symptomer, men der kan være forskellige årsager til problemet. Nogle gange er det ikke muligt at sige, at et problem skyldes bakterier uden at tage prøver. Et eksempel på dette er urinvejsinfektioner. Hunde og katte kan virke besværede, når de tisser af andre grunde end urinvejsinfektion. For at vide om problemet skyldes en urinvejsinfektion eller noget andet, skal dyret undersøges, og der kræves en urinprøve. Selv når det mest sandsynlige er en bakteriel infektion, er det almindeligt at lave prøver alligevel for at vide, hvilken slags bakterier det drejer sig om. Der er forskellige typer bakterier, der giver anledning til de samme symptomer, og disse behandles på forskellige måder.

Læs også: Urinvejsinfektion hos hunde

Hvorfor skal man dyrke, når man allerede ved, at det er bakterier?

Årsagen til at dyrlægen ønsker at dyrke, er for at være sikker på at vælge den rigtige antibiotikatype. Dette skyldes at ikke alle bakterier er følsomme over for alle typer antibiotika. Dyrlægen ønsker at sikre sig, at den valgte antibiotikatype virkelig virker imod de bakterier, der forårsager problemet. Ideelt set ønsker man også at vælge så "smalspektret" antibiotika som muligt. Det vil sige, man vil prøve at påvirke så få andre bakterier udover den sygdomsfremkaldende bakterie. Dette er vigtigt dels for at reducere risikoen for resistensudvikling, og dels for at reducere risikoen for andre bivirkninger. Hvis infektionen ikke rigtig er akut, vil dyrlægen prøve at vente på svaret for dyrkningen, før der anvendes antibiotika. Hvis dyrlægen finder ud af, at man er nødt til at starte behandlingen, inden dyrkningssvaret er kommet, vælges den type antibiotika, der anses for at være passende på baggrund af sygdomstilstanden. Derefter kan man om nødvendigt ændre det, når man har fået dyrkningssvaret.

Sidste gang mit dyr blev behandlet, blev der brugt én type medicin - hvorfor kan man ikke bare udskrive en recept på det samme denne her gang?

Nogle sygdomme kan se meget ens ud, men afhænger stadig af forskellige ting. Et eksempel er urinvejsinfektioner, som kan skyldes både en urinvejsinfektion og at urinvejen irriteres af en eller anden grund.

Det kan også være, at det er en helt anden bakterieinfektion, som ikke er følsom over for den samme type antibiotika, der blev brugt sidste gang.

Dyrlægen ønsker således at være sikker på, at de virkelig behandler de rigtige problemer, både for at få dyret raskt så hurtigt som muligt, og for at undgå unødvendige eller forkerte antibiotikabehandlinger, der kan føre til bivirkninger og udvikling af resistens.

Men mit dyr har altid fået antibiotika for det samme problem tidligere?

Det faktum, at en dyrlæge tidligere har ordineret antibiotika til en sygdomstilstand, der nu betragtes som i stand til at hele uden antibiotika, kan skyldes flere forskellige ting. På den ene side er det blevet erkendt, at nogle tilstande ikke (eller meget sjældent) kræver antibiotikabehandling, selvom de tidligere altid blev behandlet med antibiotika. Eksempler på sygdomme hvor det nu vides, at antibiotisk behandling sjældent er behov for, kan være ørebetændelse, analkirtelbetændelse, overfladiske hudinfektioner og bylder. Til dels er udviklingen af resistente bakterier blevet et stadig mere akut helbredsproblem på verdensplan. Jo hyppigere antibiotika bruges, jo hurtigere udvikler bestemte stammer af bakterier resistens. Dyrlæger og læger skal derfor gøre alt for at sikre, at antibiotika kun ordineres, når det er absolut nødvendigt.

Læs også: Ørebetændelse hos hunde og katte

Læs også: Analkirtelbetændelse

Læs også: Bidsår og bylder hos katte

Mit dyr er blevet behandlet med antibiotika flere gange, og er ikke blevet syg af resistente bakterier?

Antibiotikabehandling øger risikoen for at bakterier udvikler resistens, men ikke alle dyr og mennesker der behandles med antibiotika, har problemer med overvækst af resistente bakterier. At et dyr, der er blevet behandlet med antibiotika flere gange, ikke er blevet sygt af resistente bakterier, kan derfor skyldes to ting:

1. Dyret har selv bekæmpet de resistente bakterier.

2. Dyret er bærer af resistente bakterier, men har ingen sygdomssymptomer. Ofte forårsager resistente bakterier kun problemer, når dyret bliver syge af en eller anden grund, eller hvis det skal behandles med antibiotika igen. Mere information om årsagen hertil findes under "Hvad er antibiotikaresistens?" længere op i teksten.

Mit dyr har feber, så behøver man da antibiotika?

Feber er et tegn på at dyret har betændelse i kroppen. En årsag til betændelse kan være en bakterieinfektion, men der kan også være andre årsager til betændelse.

Betændelse er kroppens eget forsvar mod en skade. Betændelse forekommer f.eks. hvis man skader sig selv og får et blåt mærke eller sår (uanset om såret bliver inficeret eller ej), i forbindelse med af fremmedlegemer eller infektioner (bakterier, vira, svampe). Betændelse kan også være et resultat af kræftknuder, der beskadiger det væv de vokser i, eller fra immunmedierede (autoimmune) sygdomme, hvor immunsystemet reagerer forkert eller overdrevent.

Læs også: Feber hos hunde og katte

Infektion betyder, at der er et fremmed smitteemne der påvirker kroppen, for eksempel kan bakterier, vira og svampe forårsage infektion.

Feber skyldes derfor ikke altid en bakterieinfektion, og er derfor ikke i sig selv en grund til at behandle med antibiotika. Man skal finde ud af hvad der forårsager feberen, inden man ved hvilken behandling der er bedst.

Kan man se på en blodprøve om dyret har en bakterieinfektion?

Desværre er der ingen blodprøve til dyr der fortæller, om dyret har en bakterieinfektion eller ej. En blodprøve kan imidlertid være nyttigt for at se, om dyret har en vedvarende alvorlig betændelse (bemærk, at infektion og betændelse ikke er den samme. Læs mere om forskellen i ovenstående afsnit).

Men det er jo meget nemmere, og dyret bliver ofte hurtigere frisk igen, hvis det får antibiotika?

Det er rigtigt at nogle gange kan det tage lidt længere tid for visse tilstande at hele uden antibiotikabehandling. Når man prøver at reducere brugen af antibiotika, er det ofte nødvendigt med en større indsats på andre måder. I inficerede sår er det for eksempel nødvendigt med mere grundig vask og sårbehandling. Nogle andre bakterielle infektioner kan klares af immunsystemet alene, men det kan tage lidt længere tid før dyret kommer sig, end hvis det får antibiotika. Da konsekvenserne af antibiotikaresistens imidlertid kan være meget store, anses det for at det er værd at gøre det ekstra arbejde og tage lidt ekstra tid, det sommetider kan tage.

4. Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge resistens?

• Brug aldrig rester af antibiotika til dit dyr! Aflever i stedet for medicinrester på apoteket. Selv hvis dit dyr har lignende symptomer som sidste gang, det blev behandlet med antibiotika, er det slet ikke sikkert, at det er de samme bakterier eller endda den samme sygdom.
• Kontakt altid en dyrlæge for at få råd, hvis dit dyr bliver sygt. Dyrlægen kan foretage en vurdering af dit dyrs tilstand og anbefale den rigtige behandling til dit individuelle dyr. I de fleste infektioner består behandlingen primært af andre tiltag end antibiotikabehandling, såsom sårpleje og hygiejneforanstaltninger. Hvis der stadig er behov for antibiotikabehandling, skal dyrlægen afgøre hvilken antibiotikatype der er bedst til den aktuelle infektion, og hvilken dosis og behandlingsvarighed der er passende.
• Du kan gøre dit bedste for at forhindre infektioner og smittespredning ved at være grundig med hygiejnen. Vask dine hænder før og efter håndtering af sår, og brug en skærm/krave for at forhindre din hund eller kat i at slikke i såret, og derved undgå bakterier. Sørg for, at din hund/kat er vaccineret i henhold til de nuværende anbefalinger. Hvis din hund/kat bliver syg, for eksempel med hoste eller diarré, skal du undgå at lade dyret møde andre dyr eller opholde sig hvor der ofte er mange andre hunde/katte. I tilfælde af sygdom er det også vigtigt at undgå at lade hunden drikke fra "offentlige" vandskåle. Sørg for, at der er nok kattebakker, hvis du har flere katte (mindst en pr. kat og en ekstra), tøm kattebakkerne dagligt og hold dem rene.
• Hvis du er opdrætter, driver en kennel eller har et stort antal dyr, er det vigtigt, at du sætter dig ind i hvordan forskellige sygdomme spreder sig, og hvad man kan gøre for at forhindre spredning af infektioner. Sørg også for at du er helt sikker på, at nye dyr der bringes ind er raske. Nogle gange er det vigtigt at have et nyt dyr adskilt fra de andre dyr i nogen tid, for at se at dyret ikke viser tegn på sygdom.
• Find ud af, hvordan du bedst kan beskytte dit dyr for at forhindre sygdom og skader, samt hvordan man skal handle hvis ulykken finder sted. Tip kan findes i vores artikler om sårpleje, bidsår og førstehjælp til hunde og katte. Lær også at undersøge din hund/kat og undersøg dyret dagligt, så har du chancen for at opdage eventuelle problemer tidligt.
• Du kan også påvirke resistensproblematikken gennem hvilken mad du køber. Brugen af antibiotika i dyrehold varierer meget mellem landene. Ved at vælge kød fra lande med et lavere antibiotikaforbrug, hjælper du til med at reducere brugen af antibiotika. Generelt har Danmark, Norge, Island, Sverige og Finland det laveste antibiotikaforbrug, hvor EU-landene har et lavere forbrug i forhold til lande udenfor EU.

5. Opsummering

• Al behandling med antibiotika kan føre til udvikling af resistente bakterier.
• Resistente bakterier kan smitte mellem forskellige dyr, og mellem dyr og mennesker.
• Resistente bakterier udgør sjældent et problem før dyret bliver sygt og skal behandles med antibiotika, men det kan være vanskeligt at finde et antibiotikum, der er virksomt.
• Hygiejne er vigtigt for at forebygge problemer
• Sygdomstilstande kan se ens ud, men kræver stadig forskellige behandlinger.
• Der er mange ting man kan gøre selv for at reducere risikoen for at resistensudvikling.
• Anvend aldrig medicinrester med antibiotika uden dyrlægens anvisning
• Receptpligtig medicin bør kun bruges til det dyr og til det tilfælde, som det er ordineret til.

6. Hvis du vil vide mere

• Fødevarestyrelsen
• Statens Serum Institut
• Videnskab.dk

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!