Førstehjælp – hund og kat!

Førstehjælp – hund og kat!

Som hund- eller katteejer er det godt at være forberedt, hvis dit dyr skulle komme ud for noget uventet. Her er nogle tips og råd.

Indledning

Som hunde- eller katteejer er det godt at være forberedt, hvis dit dyr skulle komme ud for noget uventet. Her er nogle tips og råd.

Ting du bør have hjemme

Visse ting er gode at have hjemme. Opbevar alt på et bestemt sted og gå igennem dem en gang hvert år og erstat de ting, der er blevet for gamle.

  • Selvklæbende bandage, f.eks. vetrap
  • Termometer, normaltemperatur er ca. 38-39 grader for både hund og kat, du måler temperaturen i analåbningen
  • Vat, helst på en rulle
  • Kompresser
  • Steril saltvandsopløsning
  • Plaster til dyreejeren
  • Saks
  • Krave
  • Til hund: mundkurv eller alternativt en hjemmelavet snare, se nedenfor
  • Kosttilskud med gode bakterier
  • Elektrolytblanding til at genoprette salt- og væskebalancen, kan købes hos dyrlægen, apotek mm
  • Klorhexidinopløsning eller shampoo med klorhexidin
  • Telefonnummer til nærmeste 24-timers åbne dyrlægeklinik

Hvordan laver man en snare? Start med at tage frem gazebind, hundens snor, snøre eller lignende.

Lav en simpel knude, bundet oven på næsen

Kryds under næsen

Bind i nakken

OBS! Snare må ikke anvendes, hvis hunden har svært ved at trække vejret.

Tips utifrån situation

Tips baseret på situationen

Dyret har ædt noget uegnet.

Hvis dyret har spist noget som man mistænker, kan risikere at skade eller forårsage obstruktion af tarmene, for eksempel stof, vanter, sokker, legetøj, ørepropper (gælder for katte og små hunde), snor/tråd (med eller uden nål), sten, plastikposer, tamponer, servietter mm., skal du straks kontakte en dyrlæge. Afhængigt af hvilken genstand, som dyret har slugt, kan det være nødvendigt at forsøge at fremkalde opkastning. Dette gøres ved hjælp af et specielt brækmiddel som dyrlægen giver. OBS! Forsøg ikke at få dyret til at kaste op med salt, da det kan give saltforgiftning, hvilket kan være livstruende (at forsøge at få dyret til at kaste op med for eksempel sennep lykkes sjældent). Jo hurtigere du kommer til dyrlægen, jo større er chancen for at man kan få genstanden op med brækmiddel.

Hvis dyret har spist noget, som du ved (eller mistænker), kan være giftigt, som for eksempel chokolade, visse typer planter, rengøringsmidler, medicin eller lignende, kan det også kræve hjælp fra en dyrlæge. Hvis dyret allerede udviser symptomer, skal du umiddelbart kontakte den nærmeste åbne dyrlægeklinik. Hvis det er muligt: medbring emballagen. Det kan hjælpe dyrlægen med at give den rigtige behandling hurtigere. Undgå at forsøge at få dyret til at kaste op selv - nogle ting (for eksempel nogle rengøringsmidler) kan gøre mere skade, hvis dyret kaster op efter at have spist dem.

Slagsmål
Hvis du bliver vidne til et hunde- eller katteslagsmål, skal du ikke prøve at gribe ind, eller at skille dem ad med dine hænder, da det udgør en risiko for, at du får alvorlige skader. Forsøg i stedet at aflede/distrahere dem, for eksempel kan du prøve at spule dyrene med vand, eller hælde en spand vand over dem, eller lignende.

Hvis dyret er synligt skadet, for eksempel hvis det har svært ved at gå eller stå, bløder kraftigt, virker have meget ondt eller virker chokeret og svært at komme i kontakt med, skal du opsøge en dyrlæge med det samme (kontakt venligst dyrlægen mens du er på vej, så de kan forberede sig på at modtage dig på den bedste måde). Hvis hunden eller katten bløder kraftigt, kan du prøve at bandagere den beskadigede kropsdel ​for eksempel med et gazebind. Hvis det er muligt så løft dyret, og hold det så stille som muligt.

Hvis dyret ikke er kraftigt påvirket eller skadet, kan du først undersøge hele dyrets krop efter eventuelle sår og gøre dem rent. Det kan være klogt at bruge en krave, mundkurv eller snare for at kunne undersøge dyret uden at blive bidt, hvilket kan ske, hvis dyret er stresset eller såret. Hvis du finder et sår, som er mere end ca. 1 cm langt, eller mere end et par millimeter dybt, eller et sår som sidder over et led, eller hvis der er snavs i såret, skal du kontakte en dyrlæge. Ellers er det ofte nok at holde såret rent med vand og sæbe. Sørg for at dyret ikke kan slikke på såret, for eksempel med en skærm. Bliver såret hævet, eller går der betændelse i det, skal du opsøge en dyrlæge for at få hjælp.

Halthed og benbrud
Hvis dyret er springhalt (slet ikke vil støtte på benet), virker til at have meget ondt, eller hvis benet helt tydeligt er brækket, anbefales det at søge nødhjælp hos en åben dyrlægeklinik. Hvis benet er brækket så prøv at stabilisere det med bandage, som for eksempel vat og selvklæbende bandage, eventuelt også med en slags spjæld (for eksempel hårdt rullede aviser til større hund eller en blomsterpind eller lignende til mindre hund). Hvis det er et åbent brud (sår i huden over bruddet), skal du sætte ren, fugtig kompress på såret under bandagen.

Hvis din kat eller hund er halt, men ikke så slemt, at du har brug for akut hjælp, kan du prøve at finde ud af hvor det gør ondt. Undersøg alle fire ben, start fra toppen og fortsæt ned. Føl på huden, rundt om leddene, på musklerne og se nøje på kløerne og trædepuderne. Hvis du finder et sår så klip pelsen væk rundt om og vask det med sæbe og vand eller klorhexidinopløsning/klorhexidinshampoo (shampooen skal sidde i 10 minutter for at opnå den bedste effekt). Hvis såret er overfladisk og dyret ikke er påvirket, kan det ofte være tilstrækkeligt med omhyggelig rengøring 1-2 gange dagligt og en krave. Nogle gange kan det være godt at lægge en potebandage (se nedenfor) for at beskytte såret mod snavs.


Sådan lægger man en potebandage:

  1. Skær strimler af vat og læg mellem tæerne.
  2. Kom godt med vat på rundt om poten og lidt op på benet (over karpalledet/"forknæ" på forbenet og haseleddet på bagbenene).
  3. Begynd med at bandagere med selvklæbende bandage (vetwrap) op og ned foran og bag på poten og benet.
  4. Fortsæt med den selvklæbende bandage rundt om benet. Hvis du lægger bandage på en bagpote, skal du sørge for, at den er ordentligt polstret over haseleddet og ikke strammes for meget.

Kloskade
Hvis dit dyr dyret har skadet en klo, så prøv at undersøge kloen og kloranden grundigt. Kig på alle kløerne, det er ikke ualmindeligt at især katte har skadet flere kløer samtidigt. Hvis hele kloen er borte, kan det ofte være nok med daglig rengøring med vand og sæbe, samt krave og potebandage, som man skifter dagligt de første par dage (se separat billede og beskrivelse af potebandage). Hvis du ikke får lov til at se og rengøre poten, hvis der er fliger tilbage af kloen, eller hvis kloen sidder skævt, har du som regel brug for hjælp fra en dyrlæge. Kloskader er sjældent så akutte, at du skal søge akuthjælp, men sørg for at dyret har en krave, så det ikke kan slikke, og book en undersøgelsestid dagen efter.

Udslæt og eksem
Hvis katten eller hunden får små udslæt på kroppen, men ellers virker frisk og glad, kan du prøve at behandle med shamponering, for eksempel med klorhexidinshampoo og krave, så dyret ikke kan slikke på udslættet. Hvis udslættet ikke forsvinder, bliver værre, eller hvis dyret er meget uroligt, så er det på tide at kontakte en dyrlæge.

Hunde, især hunde med tæt pels, kan få en type af eksem som kaldes fugteksem eller hot-spot. Ofte begynder eksemet med en lille irritation af huden, som spreder sig hurtigt. Det bliver betændt, ømt og hævet, og sårsekretet kan sidde som en klump i huden. Nogle hunde får så ondt, at du ikke kan røre ved området. Hvis du opdager fugteksemet i tide, kan du ofte behandle det selv hjemme: klip eller barber pelsen i området. Klip så lang ud at huden ser sund ud. Rengør området med vand og sæbe, eller endnu bedre, med bakteriedræbende klorhexidinshampoo, for at opløse sårsekretet. Tør grundigt bagefter og fugt det med klorhexidinopløsning. Gentag dette to gange dagligt, og giv hunden en krave på, så den ikke kan slikke på området. Hvis hunden har meget ondt, hvis eksemet ikke bliver mindre efter et par dage med behandling, eller hvis det bliver værre, så kontakt en dyrlæge.

Øjenskader
Øjenskader kan være vanskelige, fordi det kan være svært at skelne mellem en mindre alvorlig "øjenbetændelse" fra dybtliggende akut betændelse i øjet. Der er dog nogle situationer, hvor det altid er godt at kontakte dyrlægen akut:

  • Hvis katten eller hunden har meget ondt i øjet og/eller hvis den overhovedet ikke vil eller kan åbne det, eller hvis du ikke får lov at undersøge det.
  • Hvis dyrets pupiller ikke er lige store, eller hvis man har svært ved at se i øjet (dvs. hvis man har svært ved at se dyrets øjenfarve.
  • Hvis der er blod i øjet, eller hvis du ser, at der kommer blod fra selve øjet.
  • Hvis dyret pludselig virker blindt.


For at forhindre dyret i at yderligere skade øjet på vej til dyrlægen, er det klogt at anvende krave og have dyret i sele. Hvis du har halsbånd på hunden, og den trækker i snoren, er der risiko for at øjet bliver yderligere skadet, da tryk mod halsen får trykket i øjet til at stige.

Hvis dyrets øjne løber mere end normalt, men ellers er upåvirket, kan du som regel starte med at skylle øjnene med saltvand og holde rent i et par dage. Hvis det ikke går over eller bliver værre, skal du kontakte dyrlægen.


Opkastning og/eller diarré
Hvis dyret bliver dårligt i maven, skal det holdes i stilhed og hvile. Undgå at møde andre hunde og katte og gå kun meget korte gåture. Sørg for, at dyret har fri adgang til vand (tilføj elektrolytpulver, der kan genoprette salt- og væskebalancen i vandet). Hvis dyret kaster intensivt op, kan du vente mindst et par timer med at give mad. Derefter anbefales mild og let fordøjelig kost i små portioner samt tilskud med gode bakterier. Hvis dyret har påvirket almentilstand, ikke kan beholde væsken, kaster blod op eller har blod i afføringen, det er en god idé at kontakte en dyrlæge.

Flere artikler om Hund