Skip to main content

Halthed hos katte

Estimeret læsetid 4 minutter
Halthed hos katte

En kat kan blive halt af mange årsager. Katten kan have fået et brækket ben, forstuvning, sår eller et fremmedlegeme i poten. Nogle haltheder kan også være forårsaget af problemer med leddene. Her kan du læse mere om symptomer, diagnose og behandling af halthed hos katte - og hvornår det er tid til at kontakte en dyrlæge!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Symptomer på halthed hos katte

Halthed hos katte kan manifestere sig i forskellige grader af symptomer, lige fra at katten ikke lægger fuld vægt på et ben, til den bliver springhalt, dvs. vil slet ikke tage støtte og hopper på tre ben. Katten kan også slikke meget på et bestemt område eller ben, hvor det gør ondt.

Selvom katten ikke viser andre symptomer ud over halthed, er det vigtigt at forstå, at hvis katten er halt, er det i de fleste tilfælde fordi den har smerter. Mange katte der har ondt, kan også gemme sig, blive irritable, blive stille eller have nedsat appetit. Mere kroniske haltheder kan føre til nedsat muskelmasse omkring det berørte ben.

Hvorfor er min kat halt?

Der kan være mange forskellige grunde til at katten er halt, og årsagen kan være mere eller mindre alvorlig.

  • Skader i skelettet – f.eks. knoglebrud, flænger og knoglenydannelser
  • Skader i bløddele – som i muskler, sener og ledbånd (f.eks. korsbåndsskader og ligamentskader). De kan også få skader i huden - f.eks. fremmedlegemer, der er trængt ind i huden, skår eller bidskader. Bidskader hos katte forårsaget af andre dyr, og fører ofte til infektioner med hævede bylder i huden
  • Ledsygdomme - såsom slidgigt. Dette er typisk for seniorkatten. De kan begynde at hvile og sove mere og undgå at springe op og ned fra store højder. Nogle katte bevæger sig stivere, bliver halte eller bliver mere matte i pelsen, da de ikke har bevægeligheden til at vaske sig ordentligt
  • Skader i kløerne, f.eks. klokapselskade
  • Neurologisk sygdom kan få katten til at blive halt og ude af stand til at bevæge sig normalt
  • Pludseligt opstået lammelse i en kats bagben kan skyldes en blodprop i en pulsåre, der forløber hen til bagbenene (kan være en følgevirkning af hjertesygdom). Disse tilfælde er meget akutte, og katten bør omgående køres til en dyrlæge.

Diagnosticering af halthed

Hvis din kat skal have sin halthed undersøgt, er det godt hvis katten har fastet i fire timer før dyrlægebesøget. Katten skal dog altid have mulighed for at drikke vand. Til undersøgelsen kan det nemlig være nødvendigt at give beroligende medicin, og der er større risiko for at katten får kvalme og kaster op, hvis der er mad i mavesækken.

Ved undersøgelsen vil dyrlægen spørge om hvad der kan være sket, og om din kat tidligere har haft lignende problemer. Dyrlægen vil nøje undersøge katten for eventuelle afvigelser og foretage en vurdering af kattens bevægelsesmønster. Hvis dyrlægen mener, at der kan være skader på skelettet eller leddene, er det almindeligt at der udføres en røntgenundersøgelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en CT-scanning.

Behandling af halthed

Hvordan dyrlægen vælger at behandle din kats halthed afhænger helt af årsagen. I tilfælde af knoglebrud kan det være nødvendigt med operation eller stabilisering. Bylder skal tømmes, og der sættes normalt et dræn. For slidgigt er der flere forskellige behandlingsmuligheder man kan prøve, med det formål at lindre smerten og reducere betændelsen, selvom slidgigt i sig selv er en kronisk betændelse i leddet. Katten skal holdes i en rimelig vægt for at mindske belastningen på leddene.

Læs mere: Overvægt hos katte

Hvornår skal jeg kontakte en dyrlæge?

Hvis din kat er halt, kan det være en god idé at kontakte en dyrlæge for at få hjælp til en vurdering af halthedsgraden. Prøv at se katten gennem efter sår i huden. Indtil kontakten med dyrlægen, skal du minimere hvor meget katten bevæger sig. Hvis katten er en udekat, skal du holde den indendørs, så meget som muligt for at sikre, at den ikke springer op/ned fra højder.

Ældre katte kan få slidgigt i et eller flere led, disse katte bør undersøges af en dyrlæge. Ingen kat skal gå rundt og have unødvendige smerter.

Når situationen er mere akut

Hvis din kat har været ude for en slåskamp eller en ulykke og bliver tydeligt halt, får åbenlyse alvorlige kvæstelser såsom store sår eller åbne knoglebrud eller sårskader, der er tæt på et led, skal du som kæledyrsejer kontakte en fysisk dyreklinik med det samme. Disse typer af skader kan være meget alvorlige, at skal behandles med det samme.

Du kan altid booke en videokonsultation med en dyrlæge hos os på FirstVet, hvis din kat skulle være halt, for at få en indledende vurdering og information om, hvordan du skal gå videre!


Offentliggjort: 1.2.2021