Skip to main content

Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) hos katte

Estimeret læsetid 3 minutter
Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) hos katte

Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er den mest almindelige hjertesygdom hos katte, der giver en unormal fortykkelse af hjertet. Det er mange der katte, der har sygdommen uden at de viser symptomer, og det kan resultere i pludselig død hos katte.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Årsag

Visse racer (såsom Maine Coon eller Ragdoll) kan være disponeret, hvilket antyder en mulig genetisk komponent, men det meste af tiden er årsagen til HCM hos katte ukendt. Et for højt stofskifte og forhøjet blodtryk kan også være en årsag til at udvikle HCM.

Ved HCM erstattes den normale hjertemuskulatur med fibrøst bindevæv (arvæv) hvilket får hjertet til at blive for muskuløst (dvs. tykkere eller “hypertroft”), og den del af hjertet, der pumper blod til kroppen (venstre hjertekammer), bliver for lille, hvilket gør at mindre blod kan pumpes ud til kroppen. Dette kan resultere i et forstørret venstre forkammer, unormal blodgennemstrømning i hjertet, et stift hjerte og til sidst en livsfarlig unormal rytme (arytmi) af hjerteslagene, hjertesvigt, livstruende blodpropper (ofte kaldet en”sadeltromber”), hvilket gør denne sygdom til den mest almindelig årsag til pludselig død hos indekatte.

Symptomer på HCM

Bemærk, at ikke alle katte med HCM har en hjertemislyd eller uregelmæssig hjerterytme, som dyrlæger kan opdage med stetoskopet. Dette gør diagnosticeringen af sygdommen meget vanskelig i de tidlige stadier. De fleste katteejere tænker ikke over, at kattene er mindre aktive, for det faldende aktivitetsniveau kommer tit snigende. For mange katte med HCM vil tegn, der er i overensstemmelse med hjertesvigt, være den første indikation på, at noget er galt. Hjertesvigt er en akut livstruende sygdom, der kræver øjeblikkelig behandling.

Tegn på at katten er i hjertesvigt vil være:

  • Hurtig, vejrtrækning, tit med åben mund
  • Ekstrem sløvhed
  • Kollaps
  • Livstruende blodpropper – kolde for- eller bagben, sommetider skriger katten i smerter

Andre symptomer inkluderer:

  • Mislyd eller unormal hjerterytme
  • Besværet vejrtrækning (især efter anstrengelse), nogle gange med åben mund
  • Blåfarvet tandkød
  • Nedsat aktivitet
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Pludselig lammelse i bagbenene (fra en sadeltrombe) eller forben
  • Svaghed eller kollaps
  • Pludselig død

Diagnosticering af HCM

For at diagnosticere HCM vil din dyrlæge sandsynligvis opstarte flere prøver, men i den akutte fase er det ekstremt vigtigt, at katten ikke bliver stresset eller bliver lagt på ryggen. Den vigtigste test til diagnosticering af HCM er ultralyd af hjertet, for at se indersiden af hjertet og dermed se hvilken type hjertesygdom katten har. Man tager også et røntgenbillede af lungerne, for at se om det er vand i lunger eller i brystkassen.

I et ikke-akut stadie (med en stabil patient) kan dyrlægen tage blodprøver for at se organfunktion, stofskifte og hjertemarkører, hvis de selv ikke har mulighed for at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet, for at vurdere om katten skal henvises til en klinik eller et hospital, hvor de kan lave en ultralydsundersøgelse.

Behandling af HCM

Behandling af HCM kan involvere indlæggelse i flere dage til behandling af hjertesvigt og/eller blodpropper. Behandling inkluderer typisk iltbehandling, vanddrivende medicin, blodtryksovervågning og medicin for at få hjertet til at slå mere effektivt. Hvis der er en livstruende blodprop tilstede, kan behandlingen også omfatte smertemedicin, blodfortyndende medicin og fysioterapi.

Medicinering af katte med HCM er individuelt. Det er dog vigtigt at huske, at hjertemedicinen ikke behandler eller heler hjertesygdommen - det forhindrer kun sygdommen i at blive værre eller forårsage sekundære komplikationer. Afhængigt af stadiet på sygdommen, vil forskellige typer af medicin blive givet, men fokus vil være at optimere hjerterytmen, forbedre blodgennemstrømning og hjertefunktion, og mindske risikoen af dannelse af blodpropper, medicin til at lindre væskeophobning og smertekontrol, hvis nødvendigt.

Desværre er prognosen for HCM baseret på, hvor godt din kat reagerer på medicinen, og hvor fremskredent hjertesygdommen er. Ofte er det nødvendigt at overvåge og kontrollere katten jævnligt, og for at give kattene den bedst mulige livskvalitet. Med understøttende pleje og medicin kan nogle katte leve med HCM i årevis.

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 5.12.2020
Senest opdateret: 31.12.2020