Sårpleje til hund og kat

Sårpleje til hund og kat

Alle dyr, såvel som mennesker, får sårskader fra tid til anden. Hvordan heler et sår, hvad kan man gøre for at understøtte helingen og hvilke produkter bør man have hjemme for at tage bedst hånd om et sår? Svarene på disse spørgsmål samt meget mere, finder du i denne artikel.

Sårets forskellige faser

Sårheling kan inddeles i fire faser

  1. Blodstørkning (hæmostase) og betændelse (inflammation): Den første fase starter lige straks efter såret opstår. Blodkarrene i området trækker sig kortvarigt sammen for at mindske blødningen. De celler, der nåede at ryge ud af blodkarrene inden de trak sig sammen (blodplader og andre elementer), aktiverer dannelsen af et koagel (en klump størknet blod) som er med til at danne sårskorpen. Sårskorpen beskytter såret under helingen. Såret sender signaler ud til de hvide blodlegemer, som tiltrækkes såret for at rense op og for at bekæmpe eventuelle bakterier.
  2. Debridement (oprensning/rengøring): Denne fase begynder inden for et par timer efter sårskaden. Her fortsætter de hvide blodlegemer med at arbejde i såret. De “spiser” det døde væv og dræber eventuelle bakterier. Efter denne opgave, bliver de hvide blodlegemer, der nu indeholder dødt væv og døde bakterier, omdannet til pus.
  3. Tilvækst/reparationsfase (proliferation): Begynder ca. 3-4 dage efter såret er opstået. Hvis sårkanterne ikke møder hinanden (som de normalt ville gøre efter f.eks. en operation hvor sårkanterne er syet sammen igen), bliver der opbygget granulationsvæv (en type væv der er rigt på blodkar, har en frisk rød farve og er fugtigt) i midten af sårkanterne, og huden omkring såret vil trække sig sammen, således såret bliver mindre i omfang. Efter dannelsen af granulationsvævet, sker det, der hedder epithelialisering, dvs. hudens yderste cellelag vil kravle henover såret mod hinanden. Hvis sårkanterne fra starten af møder hinanden, så sker der en epithelialisering med det samme, uden dannelse af granulationsvæv.
  4. Modning og remodellering: Under denne fase, som starter ca. 2–3 uger efter at såret er kommet, øges hudens styrke ved at vævet tilpasser sig belastninger og træk i huden. Huden i et ar vil genvinde ca. 80 % af sin tidligere styrke.

Hvordan kan man bedst støtte sårhelingen?

Kroppen er i stand til at hele sig selv, men kan understøtte sårhelingen på flere måder:

  • Hvis det friske sår er meget beskidt eller hvis det er blevet inficeret, kan det være en hjælp at skylle såret med lunkent vand for at fjerne skidt. Det kan du gøre ved f.eks. at spule såret med en tilpas hård stråle i et par minutter.
  • Hvis der er kommet en dyb sårlomme, vil dyrlægen hjælpe sårvæskerne med at få afløb ved at åbne lommen op (drænering).
  • Et friskt sår (dvs. uden infektion) kan bedst lide et fugtigt miljø. Ved større sår vil dyrlægen lægge fugtbevarende sårkompresser til at fremme helingen.
  • Vær opmærksom på at dyret ikke slikker på såret (en krave/skærm er rigtig god at have liggende hjemme). Både hunde og katte har mange bakterier i munden som kan gøre såret inficeret. Desuden er de nye tilvoksede celler, som vokser ind over såret og heler det, meget følsomme og kan blive ødelagt af at dyret slikker eller klør i det.
  • Undgå at forstyrre sårhelingen: gnub ikke i friske sår og undgå at vaske med lokalirriterende produkter (f.eks. jod, hydrogenbromid, brintoverilte eller klorhexidin), medmindre dyrlægen har godkendt det. Hvis det er et inficeret sår, vil dyrlægen sommetider anbefale sårvask med ovenstående midler.
  • Når man skal vaske et sår anbefales det at skylle i stedet for at tørre eller gnubbe i selve såret. Brug lunkent saltvand eller postevand, og tør efter på huden omkring såret.
  • Hvis såret er friskt og rent, bør man aldrig fjerne sårskorpen, da den beskytter sårets heling (OBS: hvis det er et bidsår, anser man det altid som et beskidt sår, hvor man da anbefaler at man renser sårskorpen væk. Derved kan man sørge for at pus og andre sårvæsker kan få afløb, så det ikke danner en byld). Spørg altid dyrlægen hvis du er det mindste i tvivl!

Mit dyr har fået et sår – hvad skal jeg gøre?

Hvis dit dyr bløder voldsomt, eller hvis det tydeligvis er en akut situation, skal man altid forsøge at standse blødningen først. Dette kan man gøre ved at pakke såret ind med forbinding eller noget andet, der er rent (f.eks. et sjal eller halstørklæde). Forsøg at hold dyret så stille som muligt. Kontakt derefter nærmeste dyrlægeskadestue, således at de kan forberede sig på at tage imod jer, og kør straks til derhen.

Er man usikker på om det er akut eller ej, kan man altid begynde med at skylle såret med saltvand eller lunkent vand, og sørge for at dyret ikke slikker i såret (anvend krave/skærm). Afstem herefter med nedenstående liste.

Hvornår kan jeg behandle hjemme og hvornår behøver jeg at søge hjælp hos en dyrlæge?

Kontakt en dyrlæge hvis:

  • Såret sidder ved et led og hvis det er dybere end en overfladisk hudafskrabning, dvs. hvis der er gået hul på huden
  • Dyret halter eller har feber. Normaltemperatur er ca. 38-39 grader hos både hunde og katte. Temperaturen måles i endetarmsåbningen
  • Såret sidder i øjenlågskanten (sådanne sår skal normalt altid syes sammen akut), eller hvis dyret virker til at være irriteret i øjet (det kan have fået en skade på selve øjenæblet)
  • Såret går gennem trædepuden som gaber
  • Der sidder et fremmedlegeme i såret
  • Dyret bløder kraftigt (opsøg dyrlægen akut - ring og fortæl dem at du er på vej)
  • Såret er længere end 1 centimeter og dybere end et par millimeter (det går gennem huden)
  • Der er dannet en sårlomme under huden (dette ses normalt ved bidsår, hvor det bidende dyr har løftet huden løst fra underhuden)
  • Dyret virker meget påvirket (sløvt, nedstemt eller gemmer sig) eller har meget ondt. Da er det bedst at opsøge en dyrlæge, selvom såret ikke ser så voldsomt ud
  • Du føler dig usikker på om du har behov for at søge hjælp eller ej

Sår man kan behandle hjemme:

  • Overfladiske hudafskrabninger
  • Mindre bidsår
  • Sår/små buler efter flåtbid

Godt at have i hjemmet

Nedenunder findes en liste over ting, som kan være gode at have i hjemmet for at kunne tage hånd om et sår. Opbevar gerne alt på samme sted og kig det igennem et par gange om året, og skift det ud der er blevet for gammelt.

  • Selvklæbende forbinding (f.eks. vetrap)
  • Termometer. Normaltemperatur er ca. 38-39 grader for både hunde og katte (Temperaturen tages i analåbningen)
  • Vat, helst på rulle
  • Kompresser
  • Saltvandsopløsning
  • Saks
  • Krave/Skærm
  • Mundkurv (til hund)
  • Telefonnummeret til nærmeste døgnåbne dyrlæge

Tips til pleje af almindelige sår

Bidsår

Et mindre overfladisk sår, uden dybe sårlommer og som ikke sidder i forbindelse med led eller i øjenlågskanten, kan man sommetider behandle selv:

  • Skyl med rigeligt saltvand eller lunkent vand så snart du opdager såret
  • Klip pelsen omkring såret væk, så det er nemt at holde rent og så pels ikke tørrer fast i såret
  • Sørg for at dyret ikke kan slikke på såret ved hjælp af en krave/skærm
  • Da det bidende dyr har bakterier i munden, karakteriseres et bidsår som et “beskidt sår”, dvs. fjern sårskorperne de første par dage og vask det rent (med saltvandsopløsning eller lunkent vand), således at eventuelle sårvæsker kan frit løbe ud.
  • Hvis dit dyr har så ondt, at man ikke kan vaske det, eller hvis såret ikke ser godt ud inden for et par dage (eller det forværres), behøver man kontakte dyrlægen.

Små snitsår

Overfladiske snitsår (mindre end et par centimeter lange og mindre end et par millimeter dybe) kan man også forsøge at behandle hjemme (OBS for at det ikke sidder i øjenlågskanten eller i nærheden af ledområder, da man ellers behøver kontakte dyrlægen).

  • Skyl såret med rigeligt saltvand eller lunkent vand så snart det opdages
  • Vær opmærksom på om dyret har mulighed for at slikke i såret (anvend i så fald en krave/skærm)
  • Kig til såret dagligt: hvis det væsker, så skyl gerne med saltvand eller lunkent vand. Fjern ikke sårskorpen hvis det ser fint ud
  • Kontakt dyrlægen hvis såret ikke heler, hvis det hæver op eller hvis det for smertefuldt til at kunne rense

Stiksår

For at behandle stiksår selv, skal man være helt sikker på at det er et overfladisk sår. Stiksår kan være svære at vurdere, da indgangshullet kan se småt ud, men kan have skabt stor skade inde under huden, eller der kan sidde et fremmedlegeme tilbage under huden. Er man i det mindste usikker på noget, er det bedst at kontakte dyrlægen for rådgivning. Hvis man er helt sikker på, at det er et overfladisk sår (hvor genstanden knapt er gået igennem huden), behandles det på samme måde som for snitsår (se foroven).

Buler/små sår efter flåter

Dette behandler man oftest selv hjemme. Vær opmærksom på om dyret kan komme til at slikke på såret (anvend da krave/skærm). Hvis bulen/såret ser inficeret ud (rødt, hævet eller ligner en lille bums), kan man vaske det i klorhexidin 1-2 gange dagligt. Hvis dyret er meget påvirket af det, eller hvis bulen bliver større (flere end et par centimeter), bør man få hjælp af en dyrlæge.

Forebyggende

For at opdage småsår og bidsår er det en god idé at undersøge hundens/kattens hud og poter dagligt. På den måde kan man opdage mindre sår og komme tidligt igang med at behandle, inden der kommer infektion ved at hunden/katten f.eks. slikker på såret.

Av: Elin Lindell, leg vet, juni 2017

Oversat af Christine Scott, dyrlæge, september 2019

Flere artikler om