Skip to main content

Blærebetændelse hos hunde

Estimeret læsetid 2 minutter
Blærebetændelse hos hunde

Hunde, ligesom mennesker, kan få en urinvejsinfektion - det vil sige en bakteriel infektion i urinvejene (eller blærebetændelse). For hunden kan dette være smertefuldt og irriterende. Hunden skal muligvis tisse ofte, og man kan muligvis se blod i urinen. Alle hunde og racer kan få en urinvejsinfektion, selvom det er mere almindeligt hos unge tæver. Her kan du læse mere om årsag, symptomer og behandling af urinvejsinfektion hos hunde!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvorfor får hunde en urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion opstår når bakterier binder sig fast til blæren, hvilket fører til betændelse i blærevæggen og sommetider også i urinrøret. Hos en ung sund hund er urinen og blæren normalt fri for bakterier. Hvis bakterier fra miljøet, f.eks. fra afføringen, der finder vej ind i urinvejene, kan dette føre til urinvejsinfektion.

Hvis hunden har et underliggende problem, der kan give tendens til bakterievækst, øger det risikoen for urinvejsinfektion. Eksempler på dette kan f.eks. være diabetes (sukkersyge) eller urinsten.

Hos unge tæver kan urinvejsinfektion før det første skyldes, at immunsystemet i urinvejene endnu ikke er stærkt nok, mens det hos voksne og ældre hunde er mere almindeligt, at der er en underliggende årsag til problemet.

Læs også: Urinsten hos hunde

Symptomer på urinvejsinfektion

En hund med urinvejsinfektion kan have behov for at tisse oftere end normalt, mange gange kommer der kun en meget lille tissetår ad gangen. Man kan også se blod i urinen. Nogle hunde kan virke ængstelige, have mild feber og blive lidt sløve. Nogle hunde drikker mere end normalt.

Diagnose af urinvejsinfektion

For at bestemme diagnosen undersøger dyrlægen en urinprøve fra din hund for at undersøge, om der f.eks. er blodlegemer, bakterier eller krystaller i urinen. Dyrlægen vil ofte lave en dyrkning af urinen for at finde ud af, hvilke bakterier det er, og om der er antibiotikaresistens i disse bakterier. Dyrkningen kan tage 24 timer. I nogle tilfælde vil der også blive foretage en ultralydsundersøgelse af blæren.

Behandling af urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion behandles ofte med smertestillende antiinflammatorisk medicin og i nogle tilfælde antibiotika. Hvis hunden har et underliggende problem, skal dette muligvis behandles specifikt. I nogle tilfælde har hunden brug for et særligt foder, der blandt andet hjælper med at opretholde den korrekte pH-værdi i urinen og forhindrer fremtidig betændelse eller urinsten. Der er også kosttilskud, som man kan supplere behandlingen med i tilfælde af urinvejsbetændelse.

Kan man forebygge urinvejsinfektion?

Desværre kan man ikke forebygge urinvejsinfektion, men for at reducere risikoen skal man lufte hunden regelmæssigt og sørge for, at den altid har adgang til frisk vand.

Hvornår bør man kontakte en dyrlæge?

Hvis din hund har brug for at tisse oftere end normalt, ser du blod i urinen, eller hvis din hund begynder at drikke mere end normalt, skal du altid kontakte en dyrlæge. Her kan du booke en videokonsultation med en dyrlæge hos FirstVet for at få en indledende vurdering af dit dyr.


Offentliggjort: 11.2.2021
Senest opdateret: 20.8.2021