Skip to main content

Gulsot hos kaniner

Estimeret læsetid 3 minutter
Gulsot hos kaniner

Kaningulsot er en meget smitsom og ofte dødelig sygdom, der rammer kaniner. Sygdommen er også kendt som Viral Hæmoragisk Sygdom (VHD), Rabbit Viral Haemorrhagic Disease (RVHD) og kanin-calicivirus (RCV). Vaccination er den sikreste måde at beskytte sine kaniner mod denne sygdom.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Tegn på kaningulsot

Der findes to virusstammer for gulsot. Begge virusstammer forårsager lignende symptomer:

RVHD1: Det mest almindelige tegn er pludselig død, ofte med blødning fra mund og næse eller død inden for 48 timer efter indledende symptomer (nedenfor).

RVHD2: Kaniner lever ofte i op til ni dage efter infektion, hvilket giver yderligere risiko for spredning af virus. Symptomer for RVHD2 kan være:

  • Feber
  • Depression
  • Sløvhed
  • Blå mærker under huden eller udslæt
  • Blødning fra mund, næse og anus

Årsager til gulsot

Der er nu to stammer af virussen RVHD i Danmark: RVHD1 og RVHD2. RVHD2 er kommet til Danmark for nylig, og forårsager en potentielt farligere form for sygdom.

RVHD spredes mellem kaniner ved direkte kontakt og indirekte gennem alle kropsvæsker (blod, urin, fæces, spyt). Virussen er meget stabil i miljøet; den kan overleve i mere end 100 dage ved stuetemperatur og længere, hvis det er koldt. Viruspartiklerne er også resistente over for frysning.

Hvad kan du gøre for at hjælpe dine kaniner?

RVHD kan forhindres! Der er nu vacciner mod RVHD1 og RVHD2. Flere oplysninger om kaninvacciner kan findes i vores artikel om vaccination af kaniner.

Læs mere: Vaccination af kaniner

Udover vaccination, kan du reducere infektionsrisikoen, ved at desinficere bur og udstyr inden genbrug.

Ikke engang indekaniner er sikre mod denne sygdom: Du eller nogen, der besøger dit hus, kan bringe virussen hjem på skosålerne, hvis disse har betrådt en virusinficeret overflade.

Hold dine kaniner væk fra kontakt med vilde kaniner eller områder, hvor de græsser. Opbevar høet eller halmen, som du bruger til din kanin, uden for rækkevidde af fremmede kaniner.

Vær opmærksom på, at fugle eller insekter kan sprede virussen enten på deres fødder eller i deres ekskrementer. Virussen kan også bæres i vinden.

Andre kæledyr i husstanden kan også bære virus på deres poter.

Behandling af kaningulsot

Desværre er der ingen behandling for RVHD1 eller RVHD2. 90-100 % af kaniner, der får denne sygdom, overlever ikke. På grund af de alvorlige lidelser, som sygdommen medfører, vil din dyrlæge normalt anbefale aflivning.

Lejlighedsvis overlever et meget lille antal kaniner, selvom vi ikke ved, hvorfor det er. Det skyldes mest sandsynligt forskelle i deres immunrespons på virussen. I disse tilfælde kan understøttende pleje, smertelindring og væsketerapi hjælpe med at bekæmpe sygdommen. En kanin, der har været usædvanlig heldig at overleve infektionen, skal sættes i karantæne for at beskytte andre kaniner. Karantænen skal vare i mindst seks uger og muligvis længere, da de fortsætter med at udskille virussen i miljøet.

Hvornår er det tid til at besøge din dyrlæge?

Spørg din dyrlæge om vaccination af RVHD. Hvis du bemærker nogen af ​​de tegn, der er forbundet med RVHD ovenfor, skal du straks kontakte din dyrlæge.

Læs mere: 7 vigtige ting at vide om kaniner

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 23.11.2020
Senest opdateret: 25.11.2020