Skip to main content

Hvornår må hvalpen møde andre hunde?

Estimeret læsetid 2 minutter
Hvornår må hvalpen møde andre hunde?

Før i tiden anbefalede man, at man skulle vente ca. 2 uger efter anden basisvaccine, inden hvalpen måtte møde andre hunde. Nu ved man mere om hvalpens sociale behov, og man ved, at det er meget vigtigt for hvalpen at have fået kontakt med forskellige (venlige) hunde og være i forskellige miljøer, inden de er fyldt 16 uger. Hvalpe som ikke har været ude “at se verden”, og lært hvad der er normalt inden de er fyldt 16 uger, har nemlig større risiko for at udvikle forskellige typer af adfærdsproblemer.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Efter første basisvaccination

Nu anbefaler man i stedet for, at hvalpen skal have fået sin første basisvaccine (den gives normalt ved 8-ugersalderen) inden man begynder til f.eks. hvalpetræf eller møder andre hunde end dem, der ellers er i hjemmet. Det anbefales at hvalpen får mulighed for at møde flere forskellige voksne, venlige hunde, samt gerne hvalpe i samme alder.

Socialisering er vigtigt, men med de rigtige hunde!

Man bør altid holde øje med hvalpe der leger, for at de ikke bliver overfuset af hinanden, og således at hvalpene ikke får mulighed for at opføre sig påtrængende eller upassende overfor hinanden. Det bedste vil være, hvis man kan finde nogen i sin omgangskreds, eller til hvalpetræning, som har hvalpe i samme alder eller en rolig voksen hund. Man bør ikke slippe hvalpene løs i de offentlige hundeparker, dels pga. at der er større smitterisiko, men også fordi man ikke kender de andre hunde i hundeparken, i tilfælde af at hvalpene skulle få en ubehagelig oplevelse med en anden hund som ikke er “social intelligent”.

Miljøtræning – mindst lige så vigtigt

Det er også godt, hvis hvalpen får mulighed for at følge med til forskellige ærinder når den stadig er lille, f.eks. at prøve at køre med bus, sidde ved en bænk på gågaden og kigge på forbipasserende etc. Dette kaldes miljøtræning, og man ved, at hvalpe som har fået grundig miljøtræning (under kontrollerede og trygge forhold), har større chance for at blive rolige og trygge som voksne, uanset hvor de befinder sig.

Læs mere: Hvalpe - fra dyrlægens perspektiv

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 12.8.2020
Senest opdateret: 25.11.2020