Livmoderbetændelse hos hunde

Livmoderbetændelse er et almindeligt problem hos hunde, og det anslås, at så meget som hver fjerde tæve bliver ramt. Tilstanden er meget alvorlig og kan blive livstruende uden behandling.

Årsag

Forskning har hidtil ikke været i stand til fuldt ud at fastslå årsagen til livmoderbetændelse. Hvad man dog ved er, at både hormoner og bakterier bidrager til sygdommens udvikling. Hormonelle ændringer forbundet med løbetid menes at være en væsentlig del af årsagen.

Tæver, der har fået hormonelle svangerskabsforebyggende injektioner, eller som har fået abortsprøjter, har øget risiko for at udvikle livmoderbetændelse. Inflammation i livmoderen har også vist sig at være mere almindelig hos nogle racer, hvilket tyder på, at der kan være arvelige faktorer, der kan være afgørende.

Symptomer på livmoderbetændelse

Livmoderbetændelse påvirker oftest ældre tæver eller midaldrende tæver, men kan forekomme allerede inden hunden er fyldt 1 år, selvom dette er meget sjældent. Typiske symptomer ses normalt omkring to måneder efter en løbetid, men det kan forekomme når som helst, nogle gange endda under selve løbetiden. De mest almindelige symptomer er ildelugtende, pusagtigt udflåd fra skeden, træthed, nedsat appetit, feber (over 39,2 grader), at tæven tisser meget og/eller har en øget tørst.

Diagnosticering

Symptomerne er ofte typiske, og dyrlægen kan ofte mistænke livmoderbetændelse allerede ved dyreejerens beskrivelse. En del hunde får kun enkelte eller milde symptomer, hvilket nogle gange kan gøre det vanskeligt at stille den korrekte diagnose i første omgang.

For at bekræfte diagnosen, undersøges livmoderen med en ultralydsundersøgelse eller et røntgenbillede. Ultralydsundersøgelsen er ofte det bedste værktøj til at undersøge livmoderen med, da man kan opdage selv små ændringer på et tidligt tidspunkt. En blodprøve tages ofte for at kontrollere for røde og hvide blodlegemer, leverværdier, blodsukker og inflammatoriske markører (for at fastslå i hvor høj grad der er betændelse).

Behandling

Den mest almindelige og primært anbefalede behandling er en operation. Operationen betyder, at tæven steriliseres, dvs. at livmoderen og æggestokkene fjernes. Det er dog en mere kompliceret og risikabel operation end en sterilisering af en sund hund, men generelt har den en god prognose. Hvis tæven ikke kan bedøves eller opereres af forskellige årsager, kan en medicinsk behandling være nødvendig i få tilfælde. Denne behandling anbefales sjældent, da behandlingen ikke altid fungerer, ofte kun hjælper i kort tid, og der er risiko for tilbagefald. Der er også risiko for alvorlige komplikationer under den medicinske behandling, hvor livmoderen i nogle tilfælde kan begynde at sive bakterier ind i bughulen, og tæven kan få bughulebetændelse (peritonitis), som igen er livstruende.

Forebyggende

Man kan forebygge livmoderbetændelse ved at sterilisere tæven. En steriliseret tæve kan ikke få betændelse i livmoderen, da livmoderen og æggestokkene er fjernet. Ellers er der ingen forebyggende behandling. Der er en myte, at tæver skal have et kuld hvalpe for ikke at kunne få livmoderbetændelse. Denne påstand har intet videnskabeligt grundlag, og der er ikke set nogen reduceret risiko hos tæver, der tidligere har haft hvalpe.

Læs mere: Sterilisation - fordele og ulemper

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!