Alt hvad du behøver at vide om opkastning hos hunde
Hunde kaster nogle gange op. Og selvom det kan være skræmmende at se sin hund kaste op, er det nyttigt at vide, hvad der kan forårsage problemet, og hvis der er noget, man kan gøre ved det uden at tage din hund til dyrlægen. Her vil vi gennemgå årsager og forskellige typer opkastning, samt hvordan man ved, hvornår man skal tage sin hund til dyrlægen, og hvordan man plejer sin hund derhjemme, hvis opkastningen er mild.
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Almindelige grunde til, at hunde kaster op
Her gennemgås de mest almindelige grunde til, at hunde kaster op:
Spiser for hurtigt - Hvis din hund spiser for hurtigt, så prøv at give mindre mængder oftere. Hvis du har mere end en hund, spiser de muligvis for hurtigt på grund af konkurrence. Prøv at fodre dem i forskellige rum.
Pludselig ændring i diæt - inklusiv menneskemad og/eller nye godbidder, rå-godbidder og mere.
Foderallergi eller -intolerance - Hvis din hund får noget, den ikke kan tåle.
Køresyge - Hvis du bemærker, at din hund kaster op, når I kører i bilen, kan det evt. skyldes køresyge. De fleste hvalpe vokser fra det, men nogle hunde oplever det hver gang de kører bil. Tal med din dyrlæge om medicin, der kan hjælpe med at forebygge kvalme og opkastning på grund af køresyge.
Medicin såsom antibiotika eller smertestillende medicin - Hvis din hund får medicin, skal du ringe til din dyrlæge for at finde ud af, om det kan skyldes bivirkninger.
Parasitter - Orme i tarmkanalen såsom rundorm, hageorm, coccidier eller giardia
Forstoppelse/Obstruktion - fra at spise en genstand der ikke kan passere gennem maven/tarmene, såsom et tyggelegetøj, børns legetøj, sokker, snor, tennisbolde osv. Hvis du ved, at dit kæledyr har spist et legetøj, sok, kugle eller andet fremmedlegeme, skal du straks ringe til din dyrlæge. Disse genstande kan føre til tarmblokering og give alvorlige komplikationer.
Drikker/spiser for hurtigt
Den overivrige hvalp kan indtage deres mad eller vand så hurtigt, at de kan kaste op med det samme. Denne type opkastning hos hunde viser sig ofte med fuldstændig ufordøjet mad. Hvis hunden ellers fungerer normalt, indikerer dette sandsynligvis et behov for at spise langsommere.
Et godt værktøj til dette er en “slow feeder”-skål, som gør at kæledyret samler hver godbid langsomt op, før den sluges.
Pludselige ændringer i foder
En af de mest almindelige årsager til opkastning hos hunde er betændelse i mavetarmkanalen. Betændelse får mavetarmkanalen til at bevæge sig for hurtigt, så galden og mavesyren ikke kan absorberes ordentligt.
Denne betændelse skyldes ofte, at der introduceres noget nyt til din hunds mavetarmkanal, der ikke fordøjes ordentligt. Den "nye" ting kunne være menneskemad, godbidder, en foderændring, der blevet introduceret for hurtigt eller endda noget, din hund fandt udenfor og besluttede at spise.
Da hunde kan have meget følsomme maver og ofte kaster op, hvis deres kost ændres for hurtigt, bør enhver ændring i foderet udføres langsomt over 1-2 uger. Tilsæt gradvist mere og mere af det nye foder, indtil det gamle foder er blevet erstattet helt. For pludselig en ændring kan også forårsage diarré hos hunde.
Smitsom sygdom
Ligesom de fleste børn er hvalpe mere modtagelige for mange typer sygdomme, især i det tidsrum, hvor de endnu ikke betragtes som fuld beskyttet af deres vacciner. Sygdomme som parvovirus og parasitter som hageorm, rundorm, giardiasis og coccidiose er meget almindelige hos unge hvalpe og kan alle forårsage opkastning samt diarré.
Hvis din hvalp kaster op, vil din dyrlæge sandsynligvis anbefale en afføringsprøve og evt. test for parvovirus eller giardiasis. Afhængig af årsagen kan sygdommen let behandles med en ormekur, eller det kan være mere alvorligt og kræve indlæggelse og understøttende behandling.
Indtagelse af fremmedlegeme
Hvalpe (og nogle ældre hunde) har tendens til at alting skal i munden. Det kan føre til alvorlige tilstande som fremmedlegemer i mavetarmkanalen. Ting som pinde, legetøj, bamsens indmad og hårde tyggeting kan sidde fast i deres mavetarmkanal, hvilket ofte forårsager opkastning som et symptom. Nogle gange kan genstanden mærkes af en dyrlæge ved undersøgelse af maven, men ofte kræves røntgenundersøgelse eller ultralyd for at diagnosticere problemet. I mange tilfælde kan dette kræve kirurgisk fjernelse og kan endda være livstruende, hvis det ikke behandles hurtigt.
Hvis din hvalp har kastet op og sandsynligvis har spist et fremmedlegeme, skal du søge dyrlæge for hjælp.
Forgiftning
På samme måde som hvalpe kan finde på at sluge ikke-fordøjelige genstande, har unge hunde også en øget risiko for at spise ting, der kan være giftige for dem, herunder svampe, medicin, tudser, visse planter og mad som vindruer, løg og hvidløg. Afhængigt af det indtagne fødeemne, kan en række symptomer ses, herunder nyresvigt, der forårsager opkastning ved vindruer, til giften fra visse tudser, der forårsager kraftig kvalme.
Hvis du ved, at dit kæledyr har indtaget noget, der er potentielt giftigt, skal du kontakte dyrlæge for at få hjælp til behandling.
Selvom hvalpe kan kaste op af mange forskellige årsager, er det vigtigt at søge dyrlæge behandling, hvis dit kæledyr har mere end en episode af opkastning på 24 timer eller kaster op i mere end et døgn. Som gennemgået ovenfor varierer behandlingerne for hver årsag meget, så i tvivlstilfælde skal du kontakte din dyrlæge for at få råd.
Hvorfor kaster min hund galde op?
Galde/mavesyre
Galde er en fordøjelsesvæske produceret af leveren. Det ligger normalt i tyndtarmen. Galde hjælper kroppen med at nedbryde fedt, så det kan absorberes.
Mavesyre er en fordøjelsesvæske dannet i maveslimhinden, der hjælper med fordøjelsen af proteiner.
Når din hund kaster op, men der ikke er mad i maven, kan galden fra tyndtarmen ende i maven, hvilket resulterer i en bunke slimet gul opkast. Galde i sig selv er ikke sur, men den kan blandes med mavesyre, når der er tilbageflow. Denne galdesyreblanding kan irritere din hunds hals. Det er ikke nødvendigt at skelne mellem galdesyre og mavesyre, når din hund kaster det gule stof op, fordi de begge har lignende årsager og behandlinger.
Måltidsfrekvens
En almindelig årsag til opkastning af galde skyldes at der går for længe mellem måltiderne, især hos ældre hunde. Det er let at afgøre, om dette er årsagen, fordi din hunds opkast forekommer omtrent på samme tidspunkt hver dag. Galdeopkast forekommer hyppigst om morgenen, fordi din hunds mave er tom for længe. Derved kan syren, der sidder i maven uden mad at fordøje, forårsage betændelse. Denne betændelse fører til øget tarmbevægelse, hvilket fører til opkastning af galden.
Tilstanden kan ofte løses ved at skifte til hyppigere fodring af måltider. Opdel mængden af daglig mad i 3 eller 4 måltider, og prøv at undgå at der ikke går mere end 8 timer mellem fodring.
Skal du tage din hund til dyrlægen, hvis den kaster galde op?
Hvis din hund fortsat kaster op flere gange i løbet end 24-48 timer, skal du søge dyrlægehjælp. Hvis din hund derudover ikke vil spise skånekost eller fortsat kaster op imens den er på skånekost, skal du straks kontakte din dyrlæge, fordi dette kan være en indikation for et mere alvorligt problem.
Hvorfor kaster min hund hvidt skum op?
Alle hunde kaster hvidt skum op lejlighedsvis. Heldigvis stopper dette typisk inden for kort tid. Hunde i alle aldre undersøger omgivelserne ved hjælp af deres lugtesans og smag. De bruger deres næse til at opdage lugt og smager ofte det, de finder. Din hund kan kaste op på grund af noget den har spist som forstyrrer dens mave, køresyge eller kvalme fra medicin.
Hvis dit kæledyr oplever milde opkastninger, men ellers opfører sig normalt, kan du prøve med støttende pleje derhjemme. Hvis din hund fortsætter med at kaste op i over 24 timer, opfører sig unormalt eller har andre symptomer, skal dit kæledyr ses af en dyrlæge så hurtigt som muligt.
Andre årsager til opkastning af hvidt skum inkluderer:
Mavedrejning - dette er en medicinsk nødsituation - hvis du mener, at din hund har mavedrejning, skal du straks kontakte en dyrlæge!
Hvorfor kaster min hund ufordøjet mad op?
Der er flere årsager til, at en hund kaster ufordøjet mad op. Den medicinske betegnelse for dette kaldes "regurgitation". Regurgitation kan ofte forekomme som et resultat af at spise for hurtigt, og maden kommer lige op igen hurtigt efter eller mens du spiser. Et hurtigt middel mod dette, som gennemgået ovenfor, er en “slow feeder”-skål. Der er mange forskellige, du kan købe i dyrehandler eller online.
Når en hvalp begynder at kaste op, kan der faktisk være et problem med spiserøret. Dette kræver en undersøgelse hos din dyrlæge og muligvis yderligere test som røntgen eller blodprøver. Ubehandlet, kan denne type opkastninger føre til en infektion i lungerne, hvis hvalpen “får det i den gale hals”, dvs. inhalerer noget af maden.
Opkastning af ufordøjet mad, mens der ikke passerer afføring, kan indikere en mulig blokering et eller andet sted i tarmkanalen. Dette kan være en livstruende situation, som muligvis kan behandles medicinsk, men ofte er der behov for operation.
Hvorfor bliver min hund ved med at kaste op?
Kronisk opkastning refererer til en tilstand, der får din hund til at kaste op ofte, flere gange om ugen eller flere gange om måneden. Der er mange årsager til kronisk opkastning hos hunde.
Den mest almindelige årsag er sandsynligvis, at de spiser noget, de ikke burde, spiser rester fra bordet, spiser affald eller spise noget udenfor i haven er sædvanlige synder.
En anden almindelig årsag til kronisk opkastning er, at hunden simpelthen ikke tolererer det foder den får. Det kan have at gøre med mængden af fedt i kosten eller endda en foderallergi eller -intolerance over for en af ingredienserne. Proteinkilden er normalt årsagen til en foderallergi, og heldigvis er der mange gode valgmuligheder i forhold til hundemad med forskellige proteiner. Lam, hjort, fisk og and er blot nogle få af de forskellige proteinvalg på markedet. En skånekost eller fedtfattig diæt kan ofte løse problemet.
Mange sygdomme eller tilstande kan forårsage kronisk opkastning, og en god undersøgelse sammen med yderligere test kan hjælpe med at diagnosticere, hvad der præcist foregår.
Hjemmebehandling til opkastning hos hunde
Hvis din hund har kastet op, men ellers ser sund, glad og aktiv ud, kan du generelt starte med disse trin:
- Fjern maden i nogle timer for at give maven og tarmene lidt hvile (ikke mere end 12 timer for voksne hunde og ikke mere end 6 timer for hvalpe eller seniorhunde). Hvis din hund efter 12 timer ikke har kastet op, skal du begynde med følgende støttende pleje:
- Tilbyd en lille mængde afbalanceret elektrolytopløsning til rehydrering, f.eks. Oralade som kan købes på dyreklinikker og dyrehandler.
Hvis din hund kan holde væsken nede i 15-30 minutter, skal du tilbyde den samme mængde igen. Hvis din hund kaster op, skal du stoppe med at tilbyde væske og ringe til din dyrlæge.
Bemærk: Elektrolytblandinger er nyttige til at tilskynde din hund til at drikke, men hvis opkastningen er alvorlig nok til at forårsage elektrolytubalancer, skal du kontakte dyrlægen!
- Hvis din hund ikke kaster op, skal du øge væskemængden med ½ eller 50 % hver time (dvs. 1 tsk øget til 1,5 teskefuld og 1 spiseskefuld øges til 1,5 spiseskefuld)
- Hvis din hund ikke kaster op i 12 timer efter at have drukket elektrolytblandingen, du har tilbudt, så prøv at give en lille mængde skånekost:
- Skånekost består af kogt fjerkræ/hvid fisk og ris, hvor kylling eller torsk er den mest almindelige. Kødet/fisken skal koges og derefter skylles for at fjerne overskydende olier og fedt.
- Det kogte kød/fisk skal derefter blandes med kogte hvide ris i et forhold mellem 1 del kød og 3 dele ris. Giv skånekost i små hyppige måltider i løbet af 24-48 timer. Der kan koges til 48 timers forbrug af skånekost ad gangen og derefter afkøles og opvarmes efter behov.
Fortsæt med at læse for opskrifter og fodringsinstruktioner:
Skånekost til hunde og katte
- Hvis din hund holder maden nede, kan du tilbyde den lidt mere mad hver 1 til 2 time, så længe de fortsætter med at spise og ikke kaster op.
- Fortsæt skånekost i op til 4 dage, før du introducerer din hunds normale foder.
- Hvis din hund kaster op på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen, eller ikke vil spise, skal du straks kontakte din dyrlæge. Dette kan antyde en mere alvorlig sygdom, der kræver undersøgelse, tests og behandling på klinikken.
Bemærk: Husk god håndhygiejne efter at have tørret hundens opkast op for, at forhindre overførsel af parasitter eller andre smitsomme sygdomme.
Kontakt dyrlægen hvis:
Din hunds opkast har en anden farve, især rød eller sort
Din hunds opkast fortsætter i mere end 48 timer
Din hund ikke vil spise skånekost
Din hund kaster op, mens den får skånekost
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via en videokonsultation her!