Equine Metabolic Syndrome (EMS) hos heste
Equine Metabolic Syndrome (EMS) er en betegnelse for en gruppe af fysiske lidelser, svarende til “metabolisk syndrom” hos mennesker og type-2 diabetes. En andel af heste er genetisk i risiko for at udvikle EMS. Dette syndrom udløses ved en kombination af faktorer, bland andet fodring og miljø.
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Både heste og ponyer kan blive ramt af EMS. Racer, der ofte beskrives som “nøjsomme” (dem der let tager på), og typisk er ved godt huld (BCS - Body Condition Score), er mere modtagelige. EMS medfører en højere risiko for at udvikle forfangenhed, en meget smertefuld inflammation i hovens væv. Alle racer kan blive ramt af EMS; de mest disponerede er dog bl.a.: Varmblod, Araber, Welsh, Dartmoor og Shetlandsponyer.
Det er vigtigt at bemærke, at EMS og Cushing’s Syndrom (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction, PPID) er to forskellige sygdomme; dog forveksles de ofte med hinanden. Begge resulterer i insulinresistens og forfangenhed, og derfor ligner symptomerne hinanden. Husk at EMS ofte rammer yngre heste og ponyer, mens PPID oftest rammer ældre. Der er sjældent tale om både EMS og PPID på samme tidspunkt.
Hvad er årsager til og risici forbundet med EMS?
Insulin er et hormon, der har en central rolle i hvordan kroppen forbrænder og lagrer glukose og fedt. Hos heste med EMS, responderer kroppen ikke effektivt på insulin. Dette betegnes insulinresistens. Dette betyder, at kroppens evne til at optage og lagre glukose fra blodet mindskes.
Udover insulinresistens er der også en påvirkning af evnen til at lagre fedt. Andre metaboliske problemer omfatter inflammation, blødningsforstyrrelser og beskadigelse af blodkar. Disse forstyrrelser i metabolismen medfører ofte forfangenhed, da blodkarrene i hovene er særligt følsomme for problemer med stofskiftet.
Årsagen til at forfangenhed er så hyppigt blandt heste med EMS menes at skylde deres unikke anatomi. Mulige mekanismer inkluderer: forsnævring eller dysfunktion af hovens blodkar, reduceret optag af glukose, ændring i dannelsen af hovens hornlag, og ændret aktivitet af visse enzymer. Desværre kan alvorlige tilfælde af forfangenhed have langvarige konsekvenser og kan nogen gange være fatal.
Hvad er symptomerne på EMS?
- Overvægt: Hold øje med fedtophobninger i enkelte områder, særligt i nakkebåndet (ligamentum nuchae), der findes i den øverste del af nakken. Dette beskrives også som en “fedtkam”, på engelsk “cresty neck”. Andre områder, hvor man bør holde øje med fedtophobninger er rundt om øjnene, den øverste del af haleroden samt forhuden eller yveret. Der kan også ses generel overvægt. Det er vigtigt at bemærke, at EMS ikke kan udelukkes i heste eller ponyer i normalt huld.
- Forfangenhed: Begyndende forfangenhed viser sig ved en stikkende kort gang. Vækstlinierne i hoven er bredere bagtil. Ved akut forfangenhed vil ponyen eller hesten kun nødigt gå, og der vil være øget puls i benene samt varme hove. Det er oftest forbenene, der rammes.
Hvad kan ejere gøre for at forebygge at deres hest udvikler EMS?
EMS kan forebygges og i nogle tilfælde reverseres i alle racer med bestemte tiltag i forhold til fodring. Dette, kombineret med motion, er essentielt i forebyggelse og behandling af EMS. Vægttab og øget motion forbedrer kroppens evne til at respondere på insulin; forbrænding af fedt og opbygning af muskelmasse hjælper med at bekæmpe insulinresistens, da muskelvæv har flere insulinreceptorer. I store træk hjælper det med at fjerne insulinresistensen og gøre kroppen følsom for insulin igen.
Hvis du ønsker, at din hest skal tabe sig, skal du eliminere adgang til græsmarker indtil den ideelle kropsvægt er opnået. Det er vigtigt, at du samtidigt sørger for at give et balanceret mineraltilskud, der er tilpasset din hests ernæringsmæssige behov. Al vægttab bør ske gradvist.
Hvis din hest eller pony udviser symptomer på forfangenhed, skal den holdes i ro, og du skal straks kontakte en dyrlæge. Hvis muligt, undgå al græsning indtil alle symptomer på forfangenhed er væk.
Mange heste med EMS og forfangenhed håndteres med ingen adgang til græs, da de er meget følsomme for niveauet af sukker og kulhydrater i græs; selv en time med fri græsning kan medføre ømme hove. En god jordfold, der kan benyttes året rundt er en fin løsning, da det gør at følsomme heste og ponyer risikofrit kan være udendørs.
Hvad skal du gøre, hvis du mistænker din hest for EMS?
Hvis din hest ser ud til at have en smule hængebug eller kort gang, nødigt vil gå, har symptomer på forfangenhed eller hvis du eller din smed er bekymret for hovene, bør du kontakte din dyrlæge for en konsultation og eventuelt yderligere undersøgelser.
Behandling kan involvere røntgen af hovene for at vurdere deres tilstand, blodprøver for EMS og PPID, kontrolblodprøver for at følge udviklingen af EMS under et vægttab, og eventuelt medicin for at fremme vægttabet, hvis det vurderes nødvendigt.
Hvordan behandler man EMS?
Det vigtigste aspekt af behandlingen af EMS er ernæring og motion. Målet er at reducere kalorieindtaget til 1-1,5% af den nuværende kropsvægt pr dag i 3-6 måneder. Dette er 5-7,5 kg for en hest på 500 kg. Brug en vægt beregnet til heste eller et målebånd med vægtangivelse, så du kan måle din hest eller ponys vægt nøjagtigt og holde øje med dens udvikling. Du kan også bruge et skema over hestens huld (BCS) til at holde øje med vægttabet.
Er du bekymret for din hest? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!