Nytårsfortsæt til dit kæledyr
Efter alle festlighederne og spændingen ved jul, er dette et godt tidspunkt af året til at planlægge fremtiden og sørge for, at dit dyr er sundt og rask.
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Helbred og velfærd
Det er meget vigtigt at gøre dit kæledyr trygt ved at blive undersøgt. Det kan f.eks. hjælpe dem med at slappe af, når de bliver undersøgt af din dyrlæge eller ordnet ved hundetrimmeren. Det kan også betyde, at du måske opdager tidlige tegn på sygdom, der måske ellers ikke ville være blevet opdaget før deres årlige sundhedstjek og vaccination hos dyrlægen.
Læs om, hvad du skal holde øje med og vores råd til at hjælpe dig med at udføre en simpel undersøgelse derhjemme.
Ved du hvordan du skal vurdere din hund eller kats vægt?
Sammen med regelmæssig vejning er det, at kigge og mærke på sit dyr, en af de bedste metoder, til at holde øje med om din hund eller kat tager på eller taber sig. Det er noget, du nemt kan gøre hjemme. Her findes en oversigt over, hvordan man vurderer kattens vægt.
Jeg er sikker på, at du har hørt dyrlæger udtrykke bekymring om overvægt hos katte og hunde, men ved du hvorfor vi er bekymrede for det? Her er vores artikler om overvægt hos katte og overvægt hos hunde. Målet er at informere dyreejere om risikoen ved overvægt, og hvad du kan gøre hjemme for at forsøge enten at forebygge eller håndtere problemet.
Selvom vi ofte finder det lettere at styre vores hundes vægt end vores kats, kan hunde også have en tendens til at blive buttede. Vi bliver nødt til at vurdere dem regelmæssigt, ellers sniger kiloene sig på uden vi opdager det. Her er en god guide til at hjælpe dig med at vurdere, om din hund har en sund vægt og hvordan den bør se ud.
Gigt
Vær opmærksom på motion! Hvad end du har en gammel hund eller en ung hvalp, skal du være opmærksom på, at de får tilstrækkeligt med motion. Det kan være svært at vide præcist hvor meget motion hvalpe skal have, men hovedreglen er, at de ikke skal have for meget. Dette betyder, at de skal opfordres til også at hvile, selv hvis det betyder, at man bliver nødt til at skille dem fra andre hunde i en periode og give dem noget at tygge i, f.eks. en Kong.
Det er anbefalet, at motion for hvalpe op til 6 måneder, bør fokusere på styrkelse af muskulatur såsom korte gå- eller svømmeture, og forsigtig tovtræk. Store hunderacer skal behandles som hvalpe længere end små racer. Dette skyldes, at de små hunderacer ofte er fuldt udvoksede når de er 6-8 måneder, mens store racer ofte fortsat vokser når de er 10-12 måneder.
Læs mere: Hvor meget motion skal hvalpen have?
Interaktive og stimulerende lege som at gemme ting rundt omkring i huset, er bedre for hvalpe end at gå lange ture i snor. For tips til hvordan du kan aktivere din hund udendørs, se her. Hvalpe- og unghundetræning, eller legeaftaler med venners hunde er også god motion. Hundetræning, såsom "Hoopers" (agility uden spring og skarpe vendinger), der er motion uden hårde stød til leddene, kan også være en god metode for at en hund i vækst kan opbygge styrke, uden risiko for at beskadige deres led på længere sigt.
Boldkast har fået noget negativ omtale for nyligt. Erstatning for boldkast kan f.eks. være, at gemme godbidder eller legetøj som hunden skal søge efter, lære hunden nye tricks, lær hunden at springe op på gamle træstubber, variere gåturene, lav en legeaftale eller finde en hundevenlig café I kan sidde ved, og se på verden passere forbi.
Ved ældre hunde er anbefalingen at holde et konstant niveau af motion. Målet er, at de skal nyde det uden, at de bliver udmattede. Man bør også forsøge at mindske gentagne bevægelser for at forebygge overbelastningsskader. Ejere forventer ofte at hunde stopper med at lege, når de har fået nok, ellers piber hvis de har ondt i benene. Ofte vil de dog ikke vise nogle tegn på smerte overhovedet! Hunde er meget loyale, så de vil blive ved med at gå med dig, og ikke tænke tænke over hvor langt de har gået, eller hvor langt der er tilbage til bilen.
Hvad kan du gøre, for at gøre din kat mere aktiv?
Det er let at tale om at motionere din hund, men hvad med din kat? Dyrlæger taler ofte om den tilbagelænede livsstil mange katte har. Vægtøgning sker, når katte dagligt indtager flere kalorier end de forbrænder. Dette sker nemt i løbet af de kolde vintermåneder, hvor kattene kan være mindre aktive.
Prøv at skjule foder flere steder rundt om i huset. Hvis din kat er ung og atletisk kan du bruge forskellige rum og opmuntre dem til at gå op og ned af trapper. Du kan strø deres tørfoder ud over et større område, eller knipse til foderpillerne for at få din kat til at fange dem. Vi taler meget om foderaktivitetsspil til hunde, men katte kan ofte også lide dem. Du kan enten købe et eller lave dit eget. Brug et udvalg af forskelligt legetøj. Katte kan ofte godt lide legetøj der ligner deres byttedyr, som de kan flytte med poten eller munden, eller som der kan indeholde små stykker foder. Lad din kat fange et legetøj for enden af en pind, for at stimulere dem til at jage og fange det. Forsøg at opmuntre din kat til at være mere aktiv ved at gemme legetøj i puslespilskasser eller andre steder, der kræver katten søger efter det. Sørg for at du varierer hvilket af kattens legetøj, du bruger for at forebygge at katten mister interessen.
Små simple ændringer, hvor man kan ændre den måde katte traditionelt fodres på, kan f.eks. være, at fodre katte små, hyppige måltider, brug aktivitetslegetøj, flyt rundt på foderskålens placering, fodre både om dagen og aften/nat. De fleste katte fodres fra en skål på det samme sted hver dag, så det kræver kun lidt eller ingen anstrengelse at få fat i foderet. Derimod kræver det, at fange og dræbe et bytte både mental og fysisk anstrengelse. Katte, der kun går til foderskålen for et måltid, spiser formentlig flere kalorier end de forbrænder, hvilket resulterer i at de tager på. Disse små ændringer kan hjælpe med at forbedre helbred og velfærd for katte, ved at efterligne mere naturlige forhold for at fange et “bytte”. Dette giver både fysisk og mental stimulation.
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!