Skip to main content

Forgiftning med kølervæske hos katte

Estimeret læsetid 3 minutter
Forgiftning med kølervæske hos katte

Kølervæske er ekstremt giftigt for katte. Det indeholder det kemiske stof ethylenglykol, der bl.a benyttes i radiatorer, motorolie, bremsevæske, maling, opløsningsmidler og fremkaldevæske. Så lidt som én teske kan være dødeligt for katten.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Symptomer på forgiftning med kølervæske

  • Katten opfører sig som om den er fuld
  • Inkoordination/kan ikke styre sine bevægelser
  • Drikker eller tisser meget
  • Savler
  • Kaster op
  • Pruster
  • Virker bedøvet eller nedstemt/deprimeret
  • Dårlig ånde
  • Sløv og træt
  • Ingen appetit
  • Akut nyresvigt
  • Kramper
  • Koma
  • Død

Symptomerne indtræder i 3 stadier efterhånden som forgiftningen udvikles:

Stadie 1 - 30 minutter til 12 timer efter indtagelse: symptomer ligner alkoholforgiftning (opkast, inkoordination, savlen, voldsom tørst og urinering, kramper).

Stadie 2 og 3 - 12 til 24 timer efter indtagelse: i begyndelsen virker katten til at få det bedre, men der er ved at opstå skader på de indre organer. Indenfor 24 timer vil katten udvise symptomer på alvorlige nyreproblemer. Disse symptomer er tab af appetit, sløvhed, savlen, dårlig ånde, nedstemthed, opkast, kramper og koma.

Hvad kan man gøre selv?

TVM UK, et engelsk firma der arbejder med dyresundhed, har udviklet et nemt akronym - S.P.E.E.D. - der skal hjælpe ejere, der mistænker at deres kat har spist eller drukket noget giftigt. Din dyrlæge har kun et kort tidsrum til at minimere optagelsen af giftstoffet, så det er vigtigt og potentielt livreddende at kontakte dyrlægen med det samme.

S - Stop adgang til alle giftstoffer. Det kan virke åbenlyst, men stop din kat i at spise eller drikke mere af stoffet.

P - Phone (ring) ring til din dyrlæge. Sørg for at have din dyrlæges telefonnummer og eventuelt deres akutnummer tilgængeligt, hvis du skulle få brug for at kontakte dem hurtigt. Eventuelt kodet ind på din telefon.

E - Emergency (akut) konsultation. Du kan ikke “vente og se” med forgiftninger. Mange vil ikke give symptomer i dit kæledyr med det samme. Nogle kan være flere dage om at udvikle symptomer, mens de indre organer skades i hele den mellemliggende periode. At sørge for at dit dyr bliver tilset af en dyrlæge så hurtigt som muligt giver den bedste chance for en effektiv behandling.

E - Evidence (bevis) - At vide præcist hvilket giftstof, der er tale om, vil være en stor hjælp for din dyrlæge med at stille en hurtig diagnose og lægge den bedste behandlingsplan for at hjælpe dit dyr til at blive helt rask. Hvis du har en label på stoffet, så tag det med til dyrlægen. Hvis du ikke har et label, men har adgang til giftstoffet, så tag en prøve af det med til dyrlægen (dog kun hvis det kan gøres uden at udsætte dig selv eller andre for fare). Hvis du hverken har label eller en prøve af giftstoffet, men din kat har kastet op, så tag en prøve af opkastet med til dyrlægen (forudsat at det kan gøres uden at udsætte nogen for fare), da stoffet måske kan være tilstede i opkastet. Hvis du ikke har adgang til nogen af ovenstående, så fortvivl ikke, da dit dyrs blod fortsat kan blive testet ved nogle laboratorier.

D - Don’t delay (vent ikke). Vent aldrig, da det hurtigt kan blive for sent at gøre noget. Gør noget med det samme!

Behandling af forgiftning med kølervæske

En hurtig aftale med dyrlægen er vigtig og potentielt livreddende. Behandling fokuserer på at forebygge nyreskader. Forsøg ikke på selv at få din kat til at kaste op, da dette kan medføre yderligere skader og vil forsinke behandlingen. Når din dyrlæge har fremprovokeret opkast hos din kat, kan aktivt kul gives via munden for at forhindre at mere af giftstoffet optages fra maven og tarmene. Derefter gives katten modgift, ethanol eller 4-methylpyrazole. Væske gives direkte i blodet sammen med stoffer, der øger urinproduktionen, for at mindske risikoen for nyreskader. Blodprøver foretages for at holde øje med nyrefunktionen.

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

  • Hvis du mistænker din kat har indtaget kølervæske eller hvis du bemærker symptomer på forgiftning, skal du kontakte din dyrlæge med det samme og få tid til en akut undersøgelse.
  • OBS! Enhver eventuel ventetid hos FirstVet må IKKE forsinke den fysiske behandling, når det handler om forgiftinger.

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 30.12.2020