Kattekillingen - fra dyrlægens perspektiv

Kattekillingen - fra dyrlægens perspektiv

I denne artikel besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål og tanker, som nye killingeejere ofte har.

Indledning

Måske har du lige fået en lille killing? Eller får du en snart? Måske er du bare nysgerrig efter noget, du har hørt eller oplevet med killinger? Denne artikel adresserer almindelige spørgsmål og bekymringer, der har at gøre med killinger. Forhåbentlig finder du noget, der interesserer dig!

Læs mere om:

  1. Vaccination
  2. Mælketænder
  3. Ormekure
  4. Fodring
  5. Kloklipning
  6. Bid og kradseri
  7. Selskab
  8. Jagtlege
  9. At lukke killingen udenfor
  10. Neutralisering
  11. Hvis katten går på toilettet ved siden af kattebakken

1. Har man virkelig brug for at vaccinere killingen?

Ja, det er et godt spørgsmål. I Danmark er det i dag meget sjældent at der sker udbrud af f.eks. kattesyge. Hvorfor skal man så vaccinere, især da vacciner risikerer at have bivirkninger, som alle andre lægemidler?

Man beskytter ikke kun sin egen kat

Årsagen til at dyrlæger stadig anbefaler at man som minimum vaccinerer killinger mod kattesyge, er at fortsætte med at minimere risikoen for udbrud af disse meget alvorlige sygdomme. Så længe de fleste katte er vaccinerede mod kattesyge, er risikoen for et udbrud meget lille. Hvis man holder op med at vaccinere katte mod kattesyge, øges risikoen for et udbrud, eftersom kattesygevirus normalt findes ude i kattens normale udemiljø. Virus kan overleve i flere år både indendørs og udendørs. Det er først og fremmest unge katte og kattekillinger som rammes, og helt op til 90 % af kattene der bliver syge risikerer at dø. Kattesyge giver problemer med opkast og diarré, ødelæggelse af de hvide blodlegemer (hvilket indebærer at kattens immunforsvar bliver kraftigt nedsat), og katten kan dø af dehydrering eller af eventuelle sekundære infektioner. Når man opvejer risikoen for at vaccinere en killing, mod risikoen for et udbrud, anser man at der er mindre risiko ved at vaccinere killingerne end at undlade at vaccinere dem. Ofte er det nok med en enkelt dosis af vaccinen, for at katten er beskyttet i flere år mod kattesyge.

Hvad så med katteinfluenza - behøver man virkelig vaccinere mod det? Katteinfluenza er sjældent dødeligt, men influenzaen kan bane vej for andre infektioner, og det kan være meget belastende for katten, da den kan få problemer med både sår, løbende øjnene, nysen og tykt flåd fra næsen, som gør det svært for den at trække vejret normalt. Katteinfluenza kan også gøre katten mere modtagelig overfor f.eks. lungebetændelse. En kat som har haft katteinfluenza, bliver ofte bærere af virusen og infektionen kan bryde ud i forbindelse med f.eks. stress. Vaccination mod katteinfluenza er desværre ikke en 100 % garanti for at katten aldrig får sygdommen, men vaccinerede katte rammes ofte af en meget mildere variant, hvis de da ikke helt undslipper sygdommen. Hvad angår katteinfluenza anbefaler man oftest at vaccinere killingen, hvis den skal møde mange andre katte (f.eks. på udstillinger, hvis den kommer udenfor eller være på kattepension), ellers kan man fravælge den, hvis man ønsker det.

2. Hvornår taber killingen sine mælketænder?

Killingen begynder sit tandskifte når den er omkring 3 måneder gammel, og er normalt færdig når den er 6 måneder gammel. Dette varierer dog fra race til race og fra individ til individ. Er man usikker, kan man altid kontakte en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske for rådgivning.

Hvis man ser den blivende tand vokse ud, selvom der stadig sidder en mælketand, er dette for det meste ikke normalt. Mælketænder som sidder tilbage, selvom den blivende tand er vokset ud, skal oftest trækkes ud. En blivende mælketand risikerer at killingen får problemer med sit bid. Der findes også en risiko for at mælketanden forstyrrer de blivende tænders normale udvoksen, at killingen kan komme til at bide sig selv i gummen/tandkødet, hvilket gør ondt og kan føre til infektioner.

Hav for vane at kigge killingens i munden dagligt. Giv en lille belønning efter du har kigget (f.eks. killingens yndlingsgodbid), og kig kun et kort øjeblik i starten. Forøg varigheden af undersøgelsen lidt efter lidt, efter du kan mærke at killingen ikke har så meget imod det længere.

Hvis det skulle ske, at killingen beskadiger en mælketand, skal den højst sandsynligt trækkes ud. Dette fordi en skadet mælketand kan blive en indgangsport for bakterier. Bakterierne kravler ind i pulpaen (området med nerver og blodkar i tanden) og kan nå op til tandroden, og i værste fald skade den blivende tand der sidder og venter. Hvis din kat har fået en skade på sin mælketand, skal du booke en tid hos din dyrlæge.

For at forhindre at en kat får parodontitis (tandkødsbetændelse) som voksen, er det vigtigt at killingen tidligt lærer at få børstet tænderne. En måde kan være at anskue tandbørstning som et trick den skal lære. Dvs. begynd meget let, f.eks. ved at “dutte” med en blød babytandbørste eller med fingrene på en tand - beløn straks efter med dens favoritgodbid. Når killingen synes det er let, kan du øge sværhedsgraden og “dutte” på flere tænder og begynde forsigtigt med at børste tænderne. Da tandbørstning er noget, som man behøver at gøre hver dag i hele kattens liv, kan det betale sig at være tålmodig med indlæringen, så det til sidst er en leg at børste tænderne. Går det godt med tandbørstningen, er der større chance for at man faktisk fortsætter med det, frem for at hver tandbørstning skal blive til en slåskamp.

3. Hvornår skal killingen have ormekur?

Spolormen er den tarmparasit man er nødt til at behandle for. Spolorm kan overføres fra kattemoderen til kattekillingen under drægtigheden og diegivningen, og killingen kan også blive smittet under sin første levetid, såfremt der findes spolorm i omgivelserne.

Hvis man mistænker at killingen er blevet smittet med spolorm (f.eks. den er opvokset i et miljø med mange andre katte), så anbefales det at opdrætteren giver flere ormekure inden den flytter til sit nye hjem (kattemoderen får samtidigt en ormekur).

  • Man plejer at anbefale første ormekur sker ved 4-6-ugersalderen.
  • Derefter hver anden uge (hvis man anvender lægemiddel der indeholder pyrantel) eller hver fjerde uge (hvis man anvender lægemiddel som indeholder fenbendazol eller flubendazol).
  • Når killingen er flyttet til sit nye hjem, behøver den ikke få ormekure flere gange mod spolorm, hvis den ikke viser symptomer på at have orm. Hvis katten kun forbliver indendørs, behøver man sandsynligvis ikke give ormekur flere gange.
  • Hvis killingen har mulighed for at komme udenfor og hvis den jager byttedyr, behøver man at give ormekur, hvis man ser tegn på orme (spolorm eller bændelorm). Er man usikker på om katten har brug for en ormekur eller ej, så kan man aflevere en afføringsprøve til dyrlægen for undersøgelse.

4. Hvad skal killingen have at spise?

Der findes rigtig mange meninger om hvad der er hhv. godt og dårligt for katten at få at spise. Desværre findes der ikke tilstrækkeligt med viden om hvad der er optimalt for katten at spise, men der er intensiv forskning igang på området. Eftersom der ikke findes nogen helt enstemmig information, betyder det, at man kan få forskellige anbefalinger alt afhængigt af hvem man spørger. Selv dyrlæger har forskellige holdninger. Jeg vil derfor pointere, at den nedenstående anbefaling er baseret på forfatterens egen erfaringer og holdninger.

Hvad angår katte, så er mange dyrlæger begyndt at anbefale vådfoder med højt indhold af protein og lavt indhold af kulhydrater. Dels fordi katte ofte ikke er så gode til at drikke nok vand (vådfoder indeholder meget væske), og dels fordi at katte lader til at holde vægten bedre på vådfoder. På nuværende tidspunkt er der meget forskning igang om kattemad, og det er vigtigt at vide, at som det ser ud nu (maj 2017), har man ikke fundet noget bevis for at tørfoder skulle være skadeligt for katte. Så det kan være, at min anbefaling ændres når vi ved mere.

Hvad angår katte og korn, så findes der på nuværende tidspunkt intet belæg for at korn skulle forårsage sygdomme eller allergi hos katte, men man kan selvfølgelig vælge et kornfrit foder hvis man ønsker det.

Angående råt kød, BARF eller hjemmelavet mad, så er det utrolig vigtigt at have styr på indholdet og afstemme med aktuelle næringsbehov for katte, hvis man vælger at give det til sin killing. Der findes foder som er egnet til killinger i denne kategori, og noget som ikke er egnet. Hvis man vil give råt kød eller BARF til sin kattekilling, så bør man være opmærksom på at rå mad kan indeholde bakterier som kan gøre os mennesker alvorligt syge (og sommetider også katten). Dvs. man bør tænke på hygiejnen når man håndterer kattens mad. Har man småbørn skal man være opmærksom på ikke at lade dem komme til at spise maden. Hvis katten på noget tidspunkt skal have antibiotika, kan det være klogt ikke at give råt foder i denne periode. Dette eftersom man ved, at visse typer af råt kød kan indeholde resistente bakterier, og man ved på nuværende tidspunkt ikke om de skulle formere sig, når kattens normale bakterieflora bliver nedsat af antibiotikabehandlingen. Personligt fraråder jeg at give rå kylling hvis dette ikke kommer fra Norden (kyllingekød som ikke kommer fra Norden indeholder større risiko for Salmonellabakterier, som både en selv og katten kan blive alvorligt syge af).

Når man vælger sit kattefoder, er det klogt at læse lidt om firmaerne som udvikler og producerer foderet. Firmaerne bør have regelmæssige analyser og kontroller af sit foder. Allerbedst er også hvis firmaet har haft mulighed for at teste foderet på voksende kattekillinger, inden det bliver solgt. Der bør også være ansat nogen i firmaet, som har gennemgående uddannelse inden for ernæring (f.eks. en agronom eller dyrlæge) og produktion af foderet. Kig også gerne på hvor ingredienserne i foderet kommer fra (oprindelseslandet og at det ikke bare produceret hvor som helst), og om firmaet forsyner pakken med en fuldstændig indholdsfortegnelse (fedt, protein, kulhydrater, vand, vitaminer og mineraler).

Som sagt findes der meget lidt sikker information om hvad katten egentligt har bedst af at spise, og det varierer fra individ til individ. Forhåbentlig kommer der mere information om emnet inden for de næste par år.

5. Behøver man klippe kløerne på kattekillingen?

Hvis katten kommer udenfor plejer man ikke at anbefale kloklipning. Dette fordi katten har brug for sine kløer hvis den f.eks. skulle have brug for at flygte op i et træ fra et andet dyr som jager den. Hvis katten kun er indendørs, kan man klippe kløerne: Har killingen lyse kløer er det ofte meget nemt at se hvor langt oppe pulpaen strækker sig, og da klipper man lige inden man når den. Hvis katten har mørke kløer, eller hvis man synes det er svært eller besværligt at klippe kløerne, så er det bedst at få hjælp af nogen, som er vant til det. Man kan f.eks. bede om at få vist det af dyrlægen, når man er der med sin killing til vaccination. Et tip kan være, at bede dyrlægen/veterinærsygeplejersken klippe en enkelt klo, som man kan have som “skabelon” og så klippe de resterende kløer hjemme. Selv for katte man ikke har til hensigt at klippe kløerne på, kan det alligevel være en god idé at lære katten, at det er i orden at man kigger på kløerne. Det kan ske, at katten skader sin klo på et senere tidspunkt, og da er det godt hvis man kan komme til at undersøge og rengøre.

Præcis som med tandbørstning, kan man indlære kloklipning som et “trick”:

  • Start med bare at få lov at holde i poten og beløn
  • Når katten synes det er i orden, kan man gå videre med at “dutte” lidt med klosaksen på kloen, og beløn straks efter
  • Næste trin er at klippe en enkelt klo, og belønne lige efter igen

Undgå at hold fast i killingen og tvinge den til at være stille for at klippe alle kløerne på en gang - her er der risiko for at killingen forbinder kloklipningen med noget ubehageligt. Klip hellere én klo hist og her, således det ikke bliver for meget for katten. Så til sidst kan man klippe alle kløerne på en gang. Det er også godt at vide, at det ikke er verdens undergang hvis man kommer til at klippe i killingens pulpa. Det bedste er at forholde sig i ro og standse blødningen.

6. Hjælp, killingen bider i ledninger, spiser ting og kradser i møblerne!

Det er normalt for kattekillinger at smage og tygge på alle mulige og umulige ting. Derimod er det ikke altid alt som er bedst egnet for killingen at smage på.

Sørg for at du er forberedt ordentligt derhjemme, og sørg for at f.eks. kabler er korrekt monteret og ikke ligger i store, indbydende bundter på gulvet. I stedet tilbyd flere forskellige typer legetøj, som killingen kan tygge på. For at legetøjet skal være mere interessant, kan det være klogt at have mange forskellige legetøj, og rotere mellem legetøjet med regelmæssige intervaller. Dette får killingen til at se legetøjet som "nyt" og dermed lidt sjovere. OBS! Lad aldrig katten lege med legetøj, der indeholder lange snore - der er en risiko for at katten spiser snoren, hvilket kan være meget alvorligt.

At kradse er et naturligt behov for katten. For at beskytte møblerne m.m., er det klogt at anskaffe sig specielle kradsemøbler og/eller kradsebræt. Se til at kradsebrættet er stort nok for katten, som voksen skal den kunne strække sig ud i hele sin længde, og stadig have plads. Hvis katten kradser på et “forkert” sted, så undgå at råbe efter katten eller straffe den (det kan risikere at katten ikke tør kradse når man er i nærheden, og i stedet gemmer sig væk og kradser et andet upassende sted, når man ikke kan se det). Flyt i stedet katten til kradsebrættet. Hvis du bemærker om katten ikke er specielt interesseret i kradsetræet/-brættet, så prøv med en anden type kradsetræ/-bræt.

7. Bør jeg skaffe selskab til kattekillingen?

Det kommer an på, om det er meningen, at katten skal være indenfor og man ved, at man ikke kommer til at være meget hjemme, så kan det sommetider være en god idé at skaffe to killinger. Det gælder specielt hvis killingen er meget aktiv og legesyg, så kan de lege med hinanden. Man mindsker også således risikoen for at killingen udvikler uhensigtsmæssige jagtlege med ejeren.

Hvis man derimod kommer til at være meget hjemme i løbet af dagen, og killingen er fint underholdt, så kan det være, at den trives bedst som enekat.

8. Kattekillingen ligger i bagholdsangreb og springer frem, når jeg går forbi og angriber mine fødder, hvad skal jeg gøre?

Ofte er dette en slags jagtleg. For at mindske risikoen for at killingen udvikler uønsket adfærd, som at ligge i bagholdsangreb og angribe fødder eller lignende når man går forbi, bør man sørge for at have flere typer legetøj fremme til killingen. Leg med killingen i flere korte omgange om dagen, men undgå at leg lege, som går ud på at killingen skal angribe dine fødder eller hænder (lad ikke killingen øve sig på noget, du ikke ønsker den skal gøre som voksen). Hvis killingen er indekat, så kan man også prøve at tage den med ud på gåtur i en sele. Forskellige typer af aktiveringslegetøj kan også være til en hjælp.

Hvis killingen fanger hænder eller fødder under legen, kan man prøve at sige “AV” og afbryde legen en kort stund. Når killingen er faldet lidt til ro (efter nogle minutter), kan du genoptage legen - denne gang med egnet legetøj. Hvis killingen stadig jagter hænder og fødder, kan det være en idé at få råd af nogle, som er dygtige til katteadfærd i et tidligt stadie, inden adfærden får lov at fortsætte i en længere periode.

9. Hvornår kan man lukke killingen udenfor?

Lad killingen være indendørs i sit nye hjem, i en kortere periode, inden den slippes udenfor. Man kan forsøgsvis begynde med at lade den gå i sele udenfor. Inden killingen går ud på egen hånd, bør den være vaccineret og neutraliseret (steriliseret/kastreret).

10. Hvornår skal katten neutraliseres?

I øjeblikket anbefales neutralisering (dvs. at operere testiklerne væk hos hankatten og at operere æggestokke og/eller livmoder væk hos hunkatte) fra de er 4 måneder gamle. Det er vigtigt at vide, at efter neutraliseringen sænkes kattens energiforbrug, dvs. der er risiko for at katten bliver overvægtig. Man bør derfor have godt styr på kattens vægt efter neutralisationen, og tilpasse fodermængden, for at katten skal beholde sin normale vægt. Kattene bør ikke have fri adgang til mad, men man kan servere dem en passende mængde mad fordelt på 2-3 gange i løbet af dagen.

Der findes p-piller som man kan give hunkatte for at undgå at de kommer i løbetid og blive drægtige. P-piller giver dog forøget risiko for brystknuder, som oftest er ondartede, hvorfor dyrlægen generelt fraråder brugen af p-piller i længere perioder. Derfor hvis man ikke ønsker katten skal være en avlskat, så anbefales en sterilisation i stedet for at give p-piller.

11. Min killing tisser og har afføring ved siden af kattebakken

Kattekillinger lærer tidligt at tisse i kattebakken. Man behøver sjældent træne dem i at blive stuerene. Det kan være godt at vide, at de fleste katte fortrækker blød og uparfumeret kattegrus. Killingen har også en udviklet forkærlighed for den slags kattegrus den fik hos opdrætteren, så forhør dig gerne hos dem, hvilken type kattegrus de brugte. Overvej også, at kattebakken skal være lettilgængelig for katten, stil den adskilt fra drikkevandet og foderet, og stil den et sted hvor katte føler sig tryg. Det er vigtigt at kattebakken holdes ren og tømmes en gang dagligt.


Av: Elin Lindell, leg vet, maj 2017

Oversat af Christine Scott, dyrlæge, september 2019.

Flere artikler om