Unormale løbetider hos hunde

Indledning

Tævens normale løbetid opdeles i fire faser:

Forbrunst (proøstrus): varer i gennemsnit 9 dage, men kan variere fra et par dage til omkring 20 dage. I begyndelsen ses hævet vulva (den ydre kønsdel) og hun får sit blodige udflåd. Under processen udskiller folliklerne (ægblærerne i æggestokken) blandt andet østrogen. De forhøjede niveauer af østrogen påvirker andre hormoner i kroppen (se næste fase), hvilket fører til, at tæven får ægløsning. Tæven vil normalt ikke parre sig under processen, men er normalt mere interesseret i hanhunde end normalt.

Brunst (østrus): under brunsten svulmer tævens vulva yderligere, og hun bliver mere modtagelig for parring. Østrogenproduktionen falder og der øges i stedet niveauet af progesteron (det gule legemes hormon). Ægløsning sker i denne fase. Ofte, men ikke altid, ændrer tævens udflåd fra skeden udseende i brunsten (ofte fra strågul til mere mørkerød eller mere lys rød). Brunsten varer i gennemsnit ca. 9 dage, men kan variere fra kun få dage til at være så lang som ca. 20 dage.

Hvilefase (diøstrus): Cirka 5-7 dage efter ægløsning kommer tæven ind i hvilefasen. I denne periode ønsker tæven ikke længere at blive parret. Tæven holder op med at få blodigt udflåd. Progesteronniveauet fortsætter med at stige i de første uger af hvilefasen, hvorefter mængden af ​​progesteron gradvist falder igen. Hvilefasen varer ca. 2 måneder. I løbet af denne periode kan tæven vise tegn på falsk drægtighed og for eksempel have mælk i yveret, bygge meget rede, bære rundt på bamser osv.

Uden for brunst (anøstrus): Dette er en hormonelt rolig periode; progesteronniveauet går ned, og livmoderen får lov til at komme sig inden næste løb. Det varer ofte omkring 4 måneder. I slutningen af ​​denne periode begynder tævens krop at forberede sig på en ny løbetid, og nye follikler vises i æggestokkene.

Symptomer

For at vide, hvad der betragtes som unormal løbetid, har man visse tommelfingerregler at følge: Tæver er normalt ikke i løb i længere tid end omkring 5-6 uger og ikke oftere end omkring hver 4. måned. Hvis tæven er i løb længere end dette, kan det være tegn på et problem. Ligeledes hvis tæven går i løb med længere eller kortere intervaller end normalt. Hvis dette sker, skal du tale med en dyrlæge.

Andre symptomer på problemer under løbetiden kan for eksempel være, at tævens udflåd bliver gulligt eller ildelugtende, at tæven begynder at drikke eller tisse mere end normalt. Man skal også være opmærksom på, om udflåddet ser anderledes ud end det, det har gjort i tidligere løb.

Årsager

Når det kommer til lange løbetider, kan årsagen f.eks. være, at der er en cyste i æggestokkene der producerer østrogen, hvilket betyder, at tæven ikke kommer ud af sin løbetid. En lang løbetid kan også være et tegn på betændelse i livmoderen, som for eksempel kan få tæven til at få udflåd i længere tid end normalt. Hvis tæven af anden årsag får medicin, der indeholder østrogen, kan det også føre til lange løbetider. Tumorer i æggestokkene kan også give unormalt lange løbetider.

Hyppige løbetider kan for eksempel skyldes, at tæven ikke får ægløsning i løbetiden af en eller anden grund. Dette kan føre til at tæven hurtigt går i løb igen, og nogle gange bliver den næste løbetid normal med ægløsning. Dette er relativt almindeligt hos unge tæver ved det første løbetid og kan kaldes en delt brunst. Det kan dog være, at tæven slet ikke får ægløsning og går ind og ud af løbetiden uden at have ægløsning. Det kan også være tilfældet, at tæven har hele løbetider, men af ​​ukendte årsager har for korte intervaller mellem dem.

Diagnose

For at finde ud af årsagen til at tæven ikke går i løb som forventet, kan det være nødvendigt, at dyrlægen foretager en eller flere af følgende undersøgelser:

• Udstrygning fra skeden for at se hvordan cellerne ser ud (man bruger en slags vatpind)

• Blodprøve (f.eks. kan progesteronniveauet kontrolleres, men hvis dyrlægen mistænker livmoderinfektion, vil der blive taget en udvidet blodprøve)

• Ultralyd af livmoderen (hvis man mistænker livmoderinfektion kan man også tage røntgen)

• Undersøgelse af skeden med et spekulum (for at se om der f.eks. er en vaginaltumor, der får tæven til at få blodig udflåd, selvom hun ikke er i løb)

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen til forandringerne. Hvis det for eksempel er en ung tæve, der mistænkes for at have en delt brunst, venter man ofte til næste løbetid for at se, om det er normalt. Hvis testene viser, at tæven virkelig har unormale løbetider med for eksempel cyster på æggestokkene eller har for korte intervaller, anbefales oftest sterilisering. Tæver, der løber i meget lange perioder eller for hyppigt, har en øget risiko for at få akut livmoderbetændelse, og dette skal undgås.

Forebyggende

Det er vanskeligt at forebygge unormale løbetider. Hvad du kan gøre, er at være opmærksom på, hvordan løbetiden normalt ser ud, herunder at bemærke løbetiden og dens længde, så man opdager afvigelser på et tidligt tidspunkt.

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!