Article 60 20171102045531

Urinstop hos kat

Et urinstop betyder, at katten slet ikke kan komme af med sin urin. Tilstanden er akut og kan hurtigt blive livstruende. Hvis du har mistanke om, at din kat ikke kan tisse, skal du altid henvende dig til en dyrlæge. Det er hovedsageligt hankatte der får urinstop. I denne artikel skriver vi om hvad urinstop betyder, og hvordan det behandles.

Hvad betyder urinstop?

Et urinstop betyder, at der af en eller anden årsag er en blokering i kattens urinrør, så den ikke kan urinere (tisse). En almindelig årsag er, at der er dannet en prop i urinrøret, som ofte består af sten, gruslignende partikler og slim. Nogle gange er det i stedet en urinsten, der udgør blokeringen, andre gange består proppen af slim (ofte med tyggegummikonsistens) fra urinrøret og urinblæren. Tumorer i urinrøret eller blæren kan også forårsage blokeringer, dog er dette ikke så almindeligt.

Ved et urinstop kan katten ikke komme af med de affaldsstoffer, som nyrerne har filtreret ud i urinen, som katten under normale omstændigheder ville urinere ud. Dette betyder, at katten bliver urinforgiftet, hvilket blandt andet kan føre til hjerteproblemer og nyreskade. Derudover fylder blæren op og bliver stor, hård og øm og risikerer at sprænge. Ud over det faktum, at tilstanden er livstruende, er det også meget smertefuldt for katten. Urinstop er mere almindeligt hos hankatte end hos hunkatte, fordi hankatte har et længere og smallere urinrør med flere sving i dens længde. Hvis man har mistanke om, at katten har urinstop og overhovedet ikke kan urinere, skal du altid søge akut dyrlægebehandling.

Almindelige symptomer på urinstop

Indledningsvis kan urinstop ligne symptomer på andre problemer med urinvejene (f.eks. urinsten (urolitter), blærebetændelse (idiopatisk cystitis) og urinvejsinfektion), og det kan i denne fase være vanskeligt at skelne mellem de forskellige problemer. Almindelige symptomer på at katten har smerter i urinvejene inkluderer, at den går oftere på kattebakken end normalt, virker besværet når den er på kattebakken, og at den slikker sig på kønsdelene oftere, end den plejer at gøre.

Vær altid ekstra opmærksom på, om urinen rent faktisk kommer ud eller ej, når en kat med urinvejsproblemer prøver at urinere. Hvis der er den mindste mistanke om, at katten ikke kan komme af med sin urin, skal man omgående opsøge en dyrlæge for undersøgelse. Bemærk, at man nogle gange kan fortolke det som om katten er forstoppet, når den er på kattebakken og uden at der kommer noget ud. Det sker ofte, at katte kommer til dyreklinikken med en mistanke om forstoppelse, når de faktisk har urinstop.

Hvis katten har urinstop, og den ikke får gjort noget ved det, bliver katten hurtigt inden for et døgn dvask, træt og asocial. Den ligger mere ned end normalt, ofte ligger den på siden med bagdelen, med et lidt udadvendt bagben for at mindske trykket på maven med dens sprængfyldte blære. Katten ser ud til at have mavesmerter, ønsker ikke at spise/drikke og kan kaste op. Hvis urinstoppet ikke behandles i denne tilstand, fører det til en meget smertefuld død (normalt inden for 48 timer). Jo værre katten har det ved ankomsten til dyrlægen, desto vanskeligere vil det være at redde den, og jo mere omfattende behandling er nødvendig.
Så det kan ikke stresses nok: Hvis du har den mindste mistanke om, at katten ikke kan komme af med sin urin, skal du omgående opsøge en dyrlæge for undersøgelse! Det er meget bedre for katten at gå til dyrlægen en gang for meget, end en gang for lidt i dette tilfælde.

Hvad sker der hos dyrlægen?

Når katten er ankommet hos dyrlægen, undersøges katten og dyrlægen vil mærke på maven af katten, hvor spændt blæren er. Hvis blæren er stor og fuld, mistænkes urinstop. Hvis katten er overvægtig og/eller ikke bryder sig om at blive undersøgt, kan det være svært for dyrlægen at vurdere størrelsen på blæren. Derefter kan en røntgen- eller ultralydsundersøgelse være nødvendig for at afgøre, om blæren ser ud til at være overfyldt.

Hvis der er et urinstop, prøver dyrlægen at løse dette ved at gennemskylle urinrøret ved hjælp af et urinkateter. For at kunne gøre dette skal katten normalt bedøves. Inden katten bedøves, vil dyrlægen udtage en blodprøve for at se, hvordan bl.a. nyreværdier og elektrolytter ser ud. Dette skyldes, at urinstop kan føre til overbelastning af nyrerne med forhøjede nyreværdier, såvel som ophobning af elektrolytten kalium i kroppen, hvilket kan føre til hjertepåvirken. Hvis katten har en hjertepåvirken og forhøjet kalium, skal man behandle dette før katten kan bedøves.

Når dyrlægen har fjernet blokeringen i urinrøret, skal man være meget omhyggelig for at sikre, at katten er i stand til selv at urinere i løbet af de næste par dage, da der desværre er stor risiko for tilbagefald efter urinblæreskylning. Nogle gange er det nødvendigt, at katten har et urinkateter siddende i urinrøret i et par dage efter skylningen. Katten skal forblive indlagt, imens den har et urinkateter siddende.

Udover at få hjælp til at opløse selve blokeringen, har katten brug for yderligere hjælp med smertestillende midler, væskedrop og nogle gange også muskelafslappende medicin (fordi kramper i urinrørsmuskulaturen kan føre til et nyt urinstop).

Samtidigt med at dyrlægen behandler urinstoppet, udtages der også en urinprøve. I urinprøven kontrollerer man blandt andet, om der er slim, grus og krystaller, og ofte dyrker man urinen for at se, at der ikke er nogen urinvejsinfektion, der skal behandles.

Hvorfor får katten urinstop, og hvordan kan det forebygges?

Katte, der har problemer med urinstop, har normalt et underliggende problem med deres urinveje, såsom urinsten. For at forhindre tilbagefald, skal den underliggende årsag til urinstop undersøges og behandles. Almindelige underliggende årsager til at katten ikke kan urinere, kan være grus eller en urinsten, der tilstopper urinrøret. Slimpropper kan også forårsage urinstop. Slimpropper er mere almindelige hos katte med blærebetændelse (idiopatisk cystitis).

Uanset hvad der har forårsaget urinstoppet, er det generelle råd at sikre, at katten opretholder en normal vægt (fedme kan øge risikoen for problemer), at man sikrer at katten får rigeligt med væske at drikke (gerne ved at give vådfoder eller tilsætte vand i tørfoderet, har flere vandskåle og eventuelt en vandfontæne), og at katten har et hjemmemiljø, hvor den føler sig tryg og får tilstrækkelig stimulering og mulighed for at imødekomme dens adfærdsmæssige behov.

Stadig bekymret?

Book en videokonsultation med en af vores dyrlæger her.

Flere artikler om Kat