Vaccination af hunde

Kernevacciner – anbefales til alle hunde

Der er tre kernevacciner i Danmark, dvs. vacciner som det anbefales, at alle hunde får:

• Vaccine mod hundens smitsomme leverbetændelse
• Vaccine mod hundesyge
• Vaccine mod parvovirus

Så længe der ikke er et igangværende udbrud af nogle af ​​sygdommene, anbefales en basis-/hvalpevaccination med ovennævnte basisvacciner, i henhold til følgende skema:

• Første vaccine gives når hvalpen er 7-8 uger (sker oftest hos opdrætter)
• Anden vaccine gives når hvalpen er 12 uger
• Tredje vaccine gives når hvalpen er 16 uger eller ældre
• Fjerde vaccine gives når hvalpen er 6-12 måneder gammel (tidligere kendt som “1-årsvaccinen”)

Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil hvalpen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at maternelle antistoffer ikke influerer på vaccineresponset. Efterfølgende "boostes" med vaccine, når hvalpen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de hvalpe, der ikke har responderet optimalt på hvalpevaccinerne.

Årsagen til disse vaccinationsintervaller er, at hvalpen bærer på antistofferne fra moderen (de maternelle antistoffer), og disse niveauer af maternelle antistoffer begynder at dale når hvalpen er 7-8 uger gammel, og hvalpen skal derefter have sin egen beskyttelse mod sygdommene. Da der kan være antistoffer tilbage fra moderen, der forhindrer hvalpen i at få fuld beskyttelse mod vaccinerne, anbefales det at vaccinere, selv efter hvalpen er 16 uger og ca. 1 år gammel. På den måde sørger man bedst for, at “fange” de hvalpe, der ikke har responderet på hvalpevaccinerne.

Når hunden har fået sine basis-/hvalpevaccination med kernevaccinerne, anbefales det at vaccinere med 3-års intervaller. Mange hunde har beskyttelse mod sygdommene i længere tid efter sin basisvaccination, men ikke alle, og derfor anbefales vaccination hvert 3. år i øjeblikket.

Vacciner, der indeholder alle tre komponenter ovenfor, forkortes normalt “DHP” på vaccinationsklistermærket (som dyrlægen klistrer ind i sundhedsbogen eller i kæledyrspasset).

Hvis der er et udbrud af nogle af ​​de sygdomme fra kernevaccinerne, kan vaccinationsanbefalingerne ændre sig under udbruddet. Spørg derfor dyrlægen til råds.

Titertest

Nogle vælger også at udtage en blodprøve, en såkaldt “titertest” (eller serologisk test), for at måle, om hunden stadig er beskyttet inden dens 3-årige vaccine. Ved en titertest måler man antistofferne, og ved et positivt testsvar, betyder det, at hunden stadig er beskyttet fra sin tidligere vaccine, og behøver ikke revaccineres lige foreløbigt. Man kan teste igen 3 år efter hos voksne hunde. Hos seniorhunde bør man overveje at måle hyppigere.

Skal man virkelig vaccinere hvalpen - sygdommene er sjældne, og vaccinen kan jo have bivirkninger?

Det er sandt at udbrud af de smitsomme sygdomme, der er inkluderet i kernevaccinerne, er ret usædvanlige, og det er også sandt, at vaccination kan forårsage bivirkninger, hvis man er uheldig. Årsagen til at dyrlæger stadig anbefaler vaccination af hvalpe mod ovennævnte sygdomme, er fordi man ønsker, at det fortsat skal være meget usædvanligt med sygdomsudbrud. Så længe de fleste hunde er vaccineret mod sygdommene, er risikoen for et udbrud lille (flokimmunitet). Hvis man holder op med at vaccinere, øges risikoen for et udbrud, og sygdommene har en høj dødelighed, især for hvalpe (men voksne hunde kan også blive påvirket). Risiciene er blevet vejet mod hinanden, og det anses for at der er mindre risiko for at vaccinere hvalpe end ikke at gøre det.

De mest almindelige bivirkninger ved vaccination er forbigående hævelse ved injektionsstedet. De mere sjældne bivirkninger, kan være anafylaktisk reaktion med forbigående sløvhed, besvimelse og opkast.

Parvovirus kan overleve i lang tid (år) i miljøet, for eksempel i jord, og det gør det vanskeligt at udrydde virussen. Den virus, der forårsager smitsom leverbetændelse og hundesyge, kan også forblive i miljøet i lang tid - i mindst flere uger. Der kan også være raske dyr, der bærer virussen og udskiller den (asymptomatiske bærere).

Ikke-kernevacciner

De vacciner, der går under navnet ikke-kernevacciner (eller tillægsvacciner), kan nogle hunde have gavn af. Man skal vurdere, om det er relevant at vaccinere hunden på baggrund af hundens livsstil.

Vaccine mod kennelhoste

Vaccination mod kennelhoste anbefales hvis hunden skal udstilles, konkurrere, være i kennel, går til hundedagpleje/-børnehave eller af en anden grund ofte møde mange hunde. Kennelhostevaccinen beskytter ikke mod alle typer af infektioner der kan forårsage kennelhoste, men reducerer risikoen for sygdom og kan også gøre at sygdommen får et mildere forløb.

Kennelhostevaccinen fås i to varianter. Den ene injiceres under huden og er en vaccine mod hundens parainfluenzavirus (ofte forkortet “Pi” på vaccinationsklistermærket). Den anden gives som næsedråber, og er en kombinationsvaccine med parainfluenzavirus og bakterien Bordetella Bronchiseptica (den er forkortet “BBPi” på etiketten). Næsevaccinen giver en bredere beskyttelse, men kan også give lidt flere bivirkninger med forbigående nysen og irritation fra luftvejene. Nogle hunde finder det også meget ubehageligt at få noget sprøjtet i næsen, så hvis man skal vaccinere sin hund mod kennelhoste, kan det være klogt at diskutere med din dyrlæge, hvilken vaccine der er bedst for din hund. Vaccination mod kennelhoste bør boostes hvert år for at få den bedste beskyttelse.

Læs mere: Kennelhoste hos hunde

Vaccine mod hundegalskab (rabies)

Hunde, der skal rejse ind og ud fra Danmark, skal vaccineres mod rabies. Hvis hunden skal rejse inden for EU, skal den vente 21 dage efter dens rabiesvaccination, før den er gyldig (i henhold til gældende regler juli 2020). I andre lande kan andre regler gælde. Hvis du skal rejse og tage hunden med dig, er det klogt at kontrollere i god tid (flere måneder) inden turen, hvad der gælder, da forskellige lande kan have forskellige krav.

Vaccination mod rottesyge (leptospirose)

Leptospirose er en alvorlig sygdom, der påvirker leveren og nyrerne og kan også forårsage blødninger. Hunden bliver normalt sløv, får feber og opkast. Gnavere kan bære sygdommen, og bakterien spredes med urin og trives i fugtige omgivelser og stillestående vand. Mennesker kan også blive ramt af sygdommen. Leptospirose forekommer i Danmark, oftest hvor der er rotter (byrotter, vilde rotter i naturen osv.). Vaccinen beskytter ikke fuldstændigt mod sygdom, men risikoen for at hunden bliver alvorligt syg, reduceres betydeligt. Tal med en dyrlæge, om det er relevant for din hund.

Vaccination mod borreliose

For et par år siden kom en vaccine mod borrelia-bakterien til hunde. Nogle dyrlæger vurderer fordelen ved vaccinen som begrænset, idet man ofte vælger at forebygge flåtbid med flåtpiller/dråber i nakken i stedet. Flåter kan nemlig også bære andre sygdomme (f.eks. anaplasmose, TBE) ud over borreliose, hvilket betyder, at hunden alligevel har brug for forebyggende behandling mod flåter, hvis den kommer i områder med mange flåter (højt græs og skovområder).

Læs mere: Sådan beskytter du bedst din hund mod flåter

Læs mere: Hyppige spørgsmål om hunde og flåter

Vaccine mod herpesvirus

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at vaccinere avlstæver mod herpesvirus, da herpesvirus kan forårsage hvalpedødelighed (især hvis tæven bliver inficeret i de sidste uger før fødslen, eller hvis hvalpene bliver inficeret i de første tre uger efter fødslen). Vaccination sker omkring parring og i slutningen af drægtigheden (i hver drægtighed). Tal med din dyrlæge om det er relevant for din tæve at blive vaccineret mod herpesvirus i forbindelse med drægtighed.

Har du flere spørgsmål? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!