Skip to main content

6 vintertips for dig med hest

Estimeret læsetid 4 minutter
6 vintertips for dig med hest

I sne og kulde er der nogle ting man skal huske på i stalden og med håndteringen af heste. I denne artikel giver vi gode råd til dig med hest denne vinter!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

1. Hav det rigtige dækken på

Hvis du ikke har ladet vinterpelsen vokse på din hest, kan det være en god idé at give den et dækken på. Selv for heste kan det blive ekstra koldt i vinterdagene. Hvis man har klippet pelsen på sin hest i efteråret, kan man behøve at give den et termodækken på, mens den går udenfor. Hvis stalden er kold, kan det også være nødvendigt indendørs. Nogle heste er måske mere kuldskær end andre. Nogle kan have brug for et dækken med hals og måske to dækkener på, imens den er udendørs.

En god måde at fornemme hvad der er bedst for din hest, er at mærke efter, om der er en behagelig temperatur på pelsen under dækkenet. Hvis det har regnet udenfor og dækkenet er blevet gennemblødt, bør man skifte det til et tørt.

2. De rigtige hestesko

Om vinteren kan hesten muligvis have gavn af pigge under sine hestesko (mordax) for at undgå at glide på et isglat underlag. Brugen af mordax kan dog medføre visse risici. Sørg for at undersøge hestens bevægemønster inden brug, da de kan belaste hestens led. Vær også opmærksom på, at mordax kan forårsage stor skade hvis hesten træder på sig selv eller sparker andre, og brug om nødvendigt beskyttelse for at undgå dette (klokker f.eks.). Hvis du er usikker på hvilken type sko der passer til din hest, kan man konsultere en beslagsmed. Heste der går barfodet, glider ofte mindre på glat underlag, og klarer sig derved bedre, selv uden pigge.

3. Vandspand og vandkop

I minusgrader fryser vandspande og vandkoppernes rør nemt til is. Supplér derfor den almindelige vandspand, med at hænge en ekstra spand med varmt (men ikke skoldende) vand, hvorefter det langsomt afkøles, og forhåbentlig ikke fryser til is om natten. Din hest kan derefter drikke fra vandspanden med det kolde vand, mens den varme spand vand afkøles.

Hvis du har en vandkop til din hest, skal du kontrollere hver dag, at rørene ikke er frosset til is. Det kan være godt at stadig supplere med en vandspand, hvis rørene skulle fryse til is midt om natten.

4. Kost og motion

Hvis det er meget koldt og flere minusgrader udendørs, er det bedst at motionere hesten let. Skridt en længere tur eller tag en rolig tur i skoven. Hvis der er glat udenfor, skal du selvfølgelig tage højde for dette, så hverken du eller hesten skøjter rundt og ender med at komme til skade. Det er dog vigtigt at hesten stadig får lov til at bevæge sig, selv i de dage ekstra kolde dage, for at reducere risikoen for f.eks. forstoppelseskolik.

5. Husk reflekserne når det er mørkt

Med reflekser kan en bilist se heste og ryttere i en afstand af 125 meter. Uden reflekser og med mørkt tøj (som mange bruger om efteråret-vinteren) er der en risiko for, at man først bliver opdaget, når bilen er ca. 20-30 meter fra hestene.

6. Suppler foder ved behov

Om vinteren kan der være en mangel på mad ude på foldene, hvilket øger risikoen for at hesten kommer til at spise sand i stedet, som kan give sandkolik. Det er derfor godt, hvis hesten har adgang til noget at spise, selv når den går på fold. Hvis du spreder foderet lidt ud på foldarealet, får hesten motion og beskæftigelse ved at søge efter maden.

Hvis din hest får mindre motion om vinteren, er det klogt at justere mængden af mad i forhold til dette. Heste der motioneres dagligt, eller lettere mister huld om vinteren, kan i stedet behøve at få suppleret deres kost om vinteren.

Gode og simple råd til at underholde din hest, samt til at holde den varm

  • Spred stråfoderet ud eller anvend et såkaldt “slow-feed”-net udenfor, og et hønet indenfor - så holder hesten sig beskæftiget i længere tid ad gangen. Husk at vær opmærksom på at hænge nettet højt nok oppe, således at hesten ikke sidder fast i det, og heller ikke når det er tomt.
  • Tilbyd hesten en aktivitetsbold/legetøj som den kan underholde sig med.

Læs mere: Sådan skaber du en tryg nytårsaften i stalden for din hest

Er du bekymret for din hest? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 25.11.2019
Senest opdateret: 11.11.2020