16 sommerfarer for hunde

1. Hedeslag

Den største sommerfare for hunde er varmen. Hvert år dør hunde på tragisk vis af hedeslag efter at have været efterladt i varme biler. Hunde kan også få hedeslag ved at motionere i for varmt vejr uden mulighed for at afkøle og få væske. Hunde er meget følsomme overfor varme, fordi de ikke kan regulere deres kropstemperatur ved at svede på samme måde som vi mennesker. Hedeslag er en livstruende tilstand, der forårsager stor lidelse og kan forårsage alvorlige skader på indre organer.

Læs mere: Hedeslag hos hunde

2. Slangebid

Sommervarmen tiltrækker hugormene, hvis bid er giftigt for hunde. Når en hund bliver bidt af en hugorm, kan det have alvorlige konsekvenser, og det er vigtigt at du som hundeejer ved, hvordan man skal agere, når du har mistanke om eller ser, at hunden er blevet bidt af en slange. Som dyreejer ser man sjældent selve hugormen, men bemærker at hunden hyler og springer væk fra stedet. Hunden kan hurtigt blive træt og dvask, og få en stor og øm hævelse, hvor slangen har bidt - normalt på næsen eller et ben. Efter et hugormebid skal hunden holdes så stille som muligt for at forhindre giften i at sprede sig. Dyrlægen skal omgående konsulteres. Hunden skal normalt have væskedrop, smertelindring og observeres.

Læs mere: Hugormebid hos hunde

3. Flåter

Med sommeren kommer også flåterne, der via deres bid kan sprede bl.a. anaplasmose og borreliose til hunde og mennesker, men mennesker kan også få rickettsiose og TBE (europæisk hjernebetændelse) af flåterne. Hvis hunden går tur på græsarealer eller i skoven, er det vigtigt at bruge flåtbeskyttende midler for at beskytte hunden mod infektion.

Læs mere: Almindelige spørgsmål om hunde og flåter

4. Algeforgiftning

Når alger blomstrer frem i søer, havet og vandløb, kan der dannes en gift i vandet. Hvis en hund bader eller drikker i vandet, kan den få algeforgiftning, hvilket er en livstruende tilstand.

Læs mere: Algeforgiftning hos hunde

5. Grill- og picnicrester

Når vejret er godt tager mange mennesker mad ud i naturen, griller og holder picnic. Som hundeejer skal man derfor være ekstra opmærksom på, at efterladt affald kan udgøre en fare for hunde. Gør hvad du kan for at undgå at hunden får madrester og andet skrald. Sørg også for at hunden ikke skærer sig på skarpt affald, såsom glasskår og engangsgrill.

• Knoglerester kan være farlige for hunde, især kogte svineben, fiskeben eller knogler fra fjerkræ. Disse knogler kan splintres i skarpe stykker i maven og forårsage stor skade på maven og/eller tarmene. Knoglerester kan også sidde fast i hundens mund eller spiserør.
• Majskolber kan ikke fordøjes i hundens mavetarmkanal og kan derfor blive fanget i tarmen. I værste fald kan de forårsage en akut obstruktion. Hunden kan derefter kaste op og vise tegn på mavesmerter. Dette er en nødsituation som kræver akut operation.
• Engangsgrillspyd/-træspyd er meget skarpe, især når de går i stykker. Hvis hunden prøver at spise dem, kan de blive fanget i svælget eller i halsen og forårsage sår og bylder. Hvis det lykkes hunden at sluge dem, kan de i værste fald forårsage alvorlig skade på hundens mave og/eller tarm.

Læs mere: Opkast og diarré hos hunde

6. Insektstik og insektbid

Bid eller stik fra insekter som hvepse, myrer, humlebier, hestebremser og myg gør sjældent hunden alvorligt syg, men kan både kløe og gøre ondt. Nogle hunde er dog overfølsomme og kan få allergiske reaktioner. Jo flere stik hunden får, jo større er risikoen for at den reagerer kraftigt. Hvis hunden får en generel nedsat almentilstand, får svært at trække vejret, hvis mundslimhinderne ser blege ud, eller hvis hunden bliver dårlig på anden måde, skal dyrlægen altid kontaktes.

Stik fra bier og hvepse er sjældent alvorlige for hunde, hvis de kun har fået et enkelt stik. Dog kan disse stik forårsage ubehag i form af hævelse og smerter. Hold din hund under opsyn efter stikket, da nogle hunde kan få en allergisk reaktion. Smerten ved stikket kan lettes ved et kølende omslag. Fjern brodden hvis den sidder fast, og vask området rent. Hvis hunden er stukket af flere hvepse, eller hvis den er blevet stukket i munden, skal dyrlægen altid kontaktes, såvel som hvis hunden bliver meget træt, kan få vanskeligt ved at trække vejret, hvis mundslimhinderne ser blege ud, eller hvis hunden reagerer kraftigt. Hvis hunden bliver stukket af en hel sværm, skal dyrlægen kontaktes hurtigt, da hunden kan ende i et anafylaktisk chok.

Stik fra hestebremser og myg kan forhindres ved at holde hunden indendørs, når de er mest aktive. Hvis du bor i et område med mange myg og/eller hestebremser, bør du muligvis bruge afskrækningsmiddel for at beskytte din hund mod stik. Maven og indersiden af ​​lårene er normalt mest udsatte. Beskyt hundens ben og mave med tøj, for eksempel ved at give den en t-shirt på bagfra med bagbenene gennem ærmerne og halen gennem halsåbningen.

Læs mere: Hvepsestik hos hund og kat

7. Hotspot

Om sommeren er hotspots (også kaldet fugteksem) almindeligt, især hos hunde med tæt pels og hos hunde der ofte bader. Hotspots er normalt forårsaget af at hunden klør/bider/slikker mere end normalt på huden af ​​ukendt grund. Huden bliver derefter irriteret, og irritationen kan allerede efter en dag udvikle sig til et fugtigt og rødt eksem med et pus-agtigt udseende i pelsen. Hvis det er varmt og fugtigt i pelsen, kan bakterier hurtigt sprede sig i et hudområde der allerede er irriteret, og hotspots kan derfor hurtigt vokse i størrelse. Hotspots kan også forekomme, hvis hundens pels ikke har tørret ordentligt efter et bad.

Læs mere: Hotspot hos hunde

8. Vandhale

Hvis en hund bliver afkølet når den bader eller har været udenfor i lang tid i regnvejr, kan den få en såkaldt vandhale. Årsagen er sandsynligvis en betændelse i nerverne i haleroden der opstår når bagparten bliver for kold. Halen hænger derefter lige ned, som om den var lammet. Hunden kan være meget øm omkring sin bagdel, ofte vil den helst ikke sætte sig ned og man må ikke røre ved haleroden.

Tilstanden forsvinder normalt af sig selv inden for et par dage. I nogle tilfælde kan det tage op til en uge. Lad hunden hvile og hold den varm og tør. Hvis hunden er meget øm, skal du kontakte en dyrlæge - det kan være nødvendigt med smertelindring og antiinflammatorisk medicin. Kontakt også din dyrlæge hvis tilstanden ikke er gået i sig selv i løbet af få dage, da andre sygdomme/skader i bagdelen bør udelukkes.

Dette kan du selv gøre for at forhindre vandhale:

• Tør hunden grundigt, hvis den har været badet i koldt vand eller været ude i kulden i lang tid.
• Hold hunden varm og tør, læg gerne et varmt tæppe på hunden hvis den er nedkølet.

Læs mere: Vandhale hos hunde

9. Snitsår

Knuste glasflasker, ødelagte engangsgrill og andre skarpe genstande kan gemme sig i græsset og på stranden. Hvis hunden er uheldig kan den få snitsår. Små sår og skrammer kan ofte behandles af dig selv, mens store/gabende sår skal normalt sys af en dyrlæge.

Hvis hunden har svært ved at stå eller gå, bløder kraftigt, ser ud til at være meget øm eller er chokeret, skal en dyrlæge omgående opsøges. Hvis blødningen er alvorlig, kan du anvende trykforbinding så blødningen stoppes så vidt muligt og sårområdet er beskyttet. Hvis det er muligt, skal du bære hunden og holde den stille på vej til dyrlægen.

Ved mindre sårskader der bløder moderat, skal man først påføre en trykbandage med et rent kompress på såret for at stoppe blødningen. Hold hunden stille. Hvis såret ikke stopper med at bløde efter et par minutter, skal du konsultere en dyrlæge.

Hvis blødningen er stoppet eller kun bløder ganske lidt, og hvis hunden ikke ser ud til at være generelt påvirket:

• Fjern trykbandagen og rengør såret grundigt ved at skylle med saltvand eller vand fra hanen. Bemærk at stærke midler som alkohol eller jod aldrig bør bruges i et åbent sår, da de ødelægger cellerne og forsinker sårhelingen. Påfør ikke salver på såret. Hvis der er snavs/grus i såret som du ikke selv kan få væk, skal du konsultere en dyrlæge.
• Inspicér såret. Hvis såret er dybt og/eller gabende, skal det normalt sys af en dyrlæge, også hvis det er mere end en centimeter langt. Såret skal helst sys inden for 6-8 timer. Dyrlægen skal også konsulteres, hvis såret er over et led. Andre sår såsom flænger i trædepuderne, kan være vanskeligere at vurdere - kontakt din dyrlæge for rådgivning.
• Det er vigtigt at forhindre at hunden slikker i såret, så den ikke bringer bakterier ind i såret, der kan give sårinfektion. Brug en krave hvis der er risiko for at hunden kan slikke eller bide i såret. En hund har mange bakterier i munden, og hvis den slikker et åbent sår, kan det føre til slemme infektioner.
• Overfladiske sår og skrammer kan normalt behandles af dig selv. Den vigtigste ting er at såret holdes rent, så det ikke bliver inficeret. Vask dagligt med vand eller saltvand og beskyt det med bandager eller en hundesko på vandreture. Hvis pelsen omkring såret er langt, kan det trimmes ned så det ikke sidder fast i såret og forsinker helingen.
• Hvis såret hæver op, ser ud til at være meget ømt, der kommer pus fra det eller hvis det begynder at lugte dårligt, skal en dyrlæge kontaktes.

Læs mere: Sårpleje til hund og kat

10. Solskoldning

Ligesom vi mennesker kan hunde blive forbrændt af solen. Den største risiko er hos tyndpelsede hunde såvel som hunde med meget lys pels, da deres hud har mindre pigment og derfor er mere følsom. Hunde kan ligesom mennesker få en øget risiko for hudkræft, hvis de bliver forbrændt af solen.

Den sikreste og mest effektive solcreme til at sætte på din hund er en, der er specielt designet til brug af hunde. Hvis hundesolcreme ikke er en mulighed, kan man købe en solcreme til børn med en SPF på 15 eller højere. Men det er yderst vigtigt for at læse etiketterne på børnesolcreme før det påføres på deres kæledyr, da hunde kan slikke deres hud og ved et uheld indtage solcreme. Når du vælger børnesolcreme, bør man vælge et parfumefrit produkt, der ikke indeholder zinkoxid, hvilket kan føre til hæmolytisk anæmi (blodmangel). Man bør også undgå enhver solcreme, der har paraaminobenzoesyre (også kendt som PABA) som ingrediens. Dette kan også være giftigt, hvis det indtages.

Det er dog bedst at sikre at hunden får skygge og kan køle ned, og ikke opholder sig i længere perioder i stærk sol.

11. Druknedød

Hunde er normalt gode til at svømme, men man bør alligevel være opmærksom på sin hund i vandet. Hvis en hund falder i vandet fra en båd, poolkanten eller fra molen, kan den være meget vanskeligt at få op igen, især hvis det er en tung hund. Hvis hunden ikke er i stand til at komme op af vandet selv, er der altid risiko for at den drukner, selvom du har den under konstant overvågning. En hund der kommer i vandet, svømmer så længe den kan, men efter et stykke tid bliver den udmattet. Det kan også få panikangst hvis den falder ned i vandet, og bliver derefter hurtigt udmattet. En hund i panik kan være meget vanskelig at redde fra vandet, hvis den ikke har en redningsvest på.

Hvis en hund har fået vand i lungerne, skal man handle meget hurtigt. Hvis hunden er lille, skal du holde hunden op i bagbenene, så vandet kan løbe ud. En stor hund placeres på siden med hovedet og nakken lavere end bagenden, så vandet kan løbe ud. Træk tungen ud og kontroller at luftvejene er frie. Hvis hunden ikke trækker vejret, skal man give førstehjælp/hjertelungeredning. Kontakt din dyrlæge for instruktioner om, hvad du kan gøre før du kan begynde at transportere hunden til klinikken, og hvad man skal tænke på under transporten. Tør hunden for at forhindre yderligere afkøling på vej til dyrlægen.

Dette kan du gøre, for at forebygge drukning:

• Brug altid en redningsvest til hunden, når den skal være på båden eller på kajen! Selv hvis du har hunden under fuld kontrol, kan det være meget vanskeligt at få en panikangst hund op af vandet, især hvis den er tung. Redningsveste til hunde har et håndtag på ryggen, der gør det lettere at løfte hunden.
  
  OBS! Bind aldrig hunden til båden/kajen i stedet for at bruge en redningsvest! Man kan forebygge dødsulykker, når hunde prøver at hoppe i vandet mens de bliver fanget i snoren.
• Hjælp hunden ombord og fra båden, så den ikke falder i vandet.
• Sørg for at hunden har en fast plads på båden.
• Hav altid hunden under opsyn i nærheden af vandet.

12. Skrubtudser og padder

Skrubtudser og padder har kirtler på ryggen der kan udskille en gift. Hvis en hund slikker eller bider på en tudse, kan den få denne gift i sig og begynde at savle meget og få meget små pupiller. Hunden kan blive syg og træt. Denne tilstand er normalt ufarlig og forsvinder normalt efter et par timer og op til en dag. Så længe hunden ikke er hårdt ramt, kan du vente med at se en dyrlæge. Det er dog vigtigt at holde hunden under opsyn, så hurtigt som muligt at skylle giften ud af munden, og kigge i mundhulen efter tegn på skader eller rester fra tudsen, der sidder fast mellem tænderne. Hvis hundens generelle tilstand er stærkt påvirket, skal du altid kontakte en dyrlæge.

13. Fluelarver/maddiker

Fluelarveangreb på hunde er almindelige i løbet af sommeren. Fluer drages mod sår, afføring og varme/fugtige miljøer. I varm pels og fugtig pels fra afføring, urin eller sårvæske, lægger fluerne gerne sine æg. Efter et par dage kan disse æg udvikle sig til larver, der kan spise i huden. Denne tilstand er meget smertefuld for hunden, og hvis du ikke hurtigt opdager larverne, kan de forårsage store skader. I virkelig alvorlige tilfælde kan det endda medføre, at hunden dør. Hunde med tæt pels såvel som hunde, der har haft diarré eller urinlækage, risikerer især at blive angrebet af fluelarver, da miljøet i pelsen bliver fugtig, varm og gunstig for fluelarver.

Hvis du opdager fluelarver skal dyrlægen altid opsøges, selvom du kun ser enkelte larver. Angrebet ser ofte mildere ud end det er, og det er fordi larverne spiser sig ind i dyret. Larverne er hvide og 5-10 mm lange. Hos dyrlægen får hunden normalt en beroligende indsprøjtning, pelsen i området barberes, og alle synlige fluelarver fjernes. Hunden får smertelindring og ofte også antiparasitisk behandling.

Dette kan du selv gøre for at forebygge fluelarveangreb:

• Kontroller dagligt din hunds hud for tegn på sår, hudirritationer eller afføring/urin i bagenden.
• Hvis din hund har haft diarré eller er blevet tilsølet af urin, vaskes bagenden ren og tørres grundigt.
• Lang og/eller tæt pels kan i nogle tilfælde behøve at blive trimmet ned om sommeren, for at det er lettere at holde pelsen tør.

14. Lopper

Lopper er sjældent farlige, men kan være meget generende for hunden, især lopper fra katte. Kattelopper kan smitte til hunde, katte og mennesker (lever dog ikke på mennesker, men kan give bid). De suger blod og lægger derefter æg, der er hvide, ovale og cirka en halv millimeter lange. Æggene falder af dyret og klækkes derefter ud til larver, der kan gemme sig indendørs. Til slut udvikler larverne sig til pupper, der kan udklække til nye lopper.

Lopper kan forårsage alvorlig kløe og hudproblemer som hårtab, skæl og udslæt, normalt på lænden, flankerne og på baglårene. Nogle hunde kan udvikle allergier mod loppebid og får det derfor værre end andre.

Hvis du har mistanke om at hunden har lopper, er det godt hvis man kan fange en loppe for at få den artsbestemt af en dyrlæge. Man kan bruge en lusekam for at prøve at finde lopperne. Oftest finder man kun loppeekskrementer, der ses som brun-røde prikker, hvis man tørrer kammen af efterfølgende med et fugtigt stykke køkkenrulle. Årsagen til at det er godt at artsbestemme lopperne, skyldes at hunden ikke kun kan få kattelopper, men også andre lopper, såsom lopper fra pindsvin, rotter og eller fugle. De sidstnævnte forsvinder normalt uden behandling, mens kattelopper skal behandles, og da loppeæg, -larver og -pupper ofte findes i stort antal i hjemmet, er rengøring af indemiljøet vigtigt.

Loppeæg og -larver kan skjule sig under tæpper, i gulvsprækker og i møbler. I slemme tilfælde kan man endda få brug for en skadedyrsbekæmper til at komme helt af med dem.

Loppeangreb behandles i mindst seks måneder med et lægemiddel, der vanskeliggør udrugningen af nye æg. Tidligere blev tabletter med ‘lufenuron’ givet til dette formål, men nu er håndkøbsproduktet “Frontline Combo Vet”, tilstrækkelig som behandling, hvis det bliver behandlet med i 6 måneder. Alle hunde og katte i hjemmet skal behandles, også dem der ikke viser symptomer. Når man angriber lopper, er det meget vigtigt at gøre rent i indemiljøet, da æg, larver og pupper ofte findes i stort antal i hjemmet. Pupper kan for eksempel overleve i et helt år indendørs! Denne rengøring kan være relativt besværlig, da man helst skal støvsuge flere gange om ugen samt vaske alt liggeunderlag og tekstiler, som hunden kan komme i kontakt med mindst en gang om ugen. Æggene og larverne fra lopperne kan også skjule sig under tæpper, i gulvsprækker og i møbler.

Hvis du beskytter din hund mod flåter, er chancerne for at du også vil beskytte den mod lopper store. Kontrollér indlægssedlen til flåtmidlet for at se, om det også hjælper mod lopper eller ej.

Læs mere: Almindelige spørgsmål om hunde og flåter

15. Udenlandsrejser med hund

Danskere tager i stigende grad deres dyr med på ferie, men det er vigtigt at vide, at rejser til udlandet kan have nogle risici. Mange parasitter og infektionssygdomme er meget mere almindelige i andre lande. I mange tilfælde kan det være værd at overveje, om det ikke er bedre for hunden at blive hjemme i Danmark med en hundesitter, for at den ikke skal udsættes for unødvendige infektioner.

Hvis du beslutter at tage din hund med på turen, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for infektioner og hvordan de kan forhindres.

16. Øvrige sommerfarer

Fiskekroge

Hunde som er med på fisketur kan risikere at få en fiskekrog i munden eller i poten, hvis ulykken skulle ske. Hvis krogen sidder fast i huden, skal man aldrig prøve at trække den ud samme vej som den kom ind. I stedet skal man prøve at skubbe krogen gennem huden og klippe den af, når den er gået gennem den anden side. Dette er ikke altid det nemmeste, især hvis hunden er stresset og urolig. I de fleste tilfælde skal fiskekroge fjernes af en dyrlæge, efter at hunden har fået noget at slappe af på.

Saltvand

Hvis en hund drikker store mængder saltvand, kan den få saltforgiftning. Hvis hunden ikke påvirkes og/eller kun kaster op en gang imellem, skal du først fjerne mad og vand i et par timer for at lade maven hvile. Hvis hunden fortsætter med at kaste op eller har det generelt skidt, bør du konsultere en dyrlæge, da væskebehandling kan være nødvendig. Symptomer på mere alvorlig saltforgiftning kan være kontinuerlig opkast, diarré, generel nedsat almentilstand, stivhed, kramper og koma.

Græsfrø/-agn

Frø fra græs og andre korn kan være meget besværlige hvis hunden får dem i øjne, ører eller næse. Græsfrø kan også forårsage hudproblemer, ved at de borer sig ind og forårsager betændelse, nogle gange endda små bylder. Hvis en hund pludseligt virker irriteret i øjne, ører eller næse, kan det være en god idé at kigge nøje efter eventuelle græsfrø. Hvis der er mistanke om, at hunden kan have fået et græsfrø i øjet, skal du altid kontakte en dyrlæge.

Græsstrå

Det er ikke ualmindeligt, at et stykke græs sidder fast i hundens næsehule. Når hunden spiser græs, kan et halm kile sig bag den bløde gane i halsen og sidde fast der. Hunden viser ofte irritation fra næsen: fnyser, nyser, hoster eller måske gnider poten mod næsen. Nogle gange får det næsen til at løbe, og hunden kan miste appetitten. Græs der sidder fast, kan ofte fjernes i fuld narkose af dyrlægen. I de fleste tilfælde er hunden helt uden symptomer når den vågner op igen, medmindre græsstrået forårsager anden skade. Bemærk, at hunden kan vise lignende symptomer ved andre næseproblemer, såsom forstørrede polypper, så du bør få en dyrlæge til at undersøge, hvad der forårsager problemerne.

Hvornår bør man kontakte en dyrlæge?

Er du bekymret for dit dyr, bør du altid kontakte en dyrlæge. Her kan du booke en videokonsultation hos os på FirstVet, for at få en indledende vurdering af dit dyr.