Skip to main content

Katteleukæmi (FeLV) hos katte

Estimeret læsetid 4 minutter
Katteleukæmi (FeLV) hos katte

Katteleukæmi, også kaldet felin leukæmivirus eller FeLV, er et retrovirus, der kun kan smitte kattedyr. Katteleukæmi er den mest almindelige smitsomme sygdom hos katte verden over. Læs videre hvis du vil lære mere om denne virus, hvordan den overføres, diagnosticeres, og hvordan du beskytter din kat!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvordan smitter katteleukæmi?

FeLV er et retrovirus, der primært spredes i spyt, men kan også findes i blod, urin, afføring, næsesekret og tårer. Katte bliver oftest smittet ved at pleje hinanden, men bidsår, deling af fødekasser og mad-/vandskåle kan også sprede smitten. Hunkatte kan smitte deres killinger igennem moderkagen eller efter killingerne er født og dier.

Smittestadier ved katteleukæmi

Mange raske katte, der får katteleukæmivirus i kroppen, kan selv standse infektionen, inden de viser symptomer.

Hos andre katte vil virussen spredes til lymfeknuderne, hvide blodlegemer og endda indre organer som milten, mave-tarmkanalen og skjoldbruskkirtlen, men katten vil stadig være i stand til at dræbe virussen og bekæmpe infektionen. Disse katte kan sprede virussen i 3 til 6 uger, imens immunsystemet forsøger at rydde op.

Hvis katten ikke kan rense kroppen for virussen, bevæger den sig ind i knoglemarven, og katten kan dermed ikke udrydde virussen fuldt ud, når den er nået til dette stadie. Virussen vil angribe blodpladerne og nogle hvide blodlegemer og frigive disse i hele kroppen.

Til sidst vil virussen nå de yderste lag af cellerne i kroppen (epithelcellerne). Dette trin er det mest risikable tidspunkt for virussmitte, da mange viruspartikler udskilles i urinen, tårerne og spyt.

Når en kat er smittet, kan den have en latent (hvilende) infektion og udvikler muligvis ikke symptomer og lever et normalt liv. Andre katte udvikler den progressive infektionsform, og får en infektion med en forkortet levetid på 2 til 3 år i gennemsnit.

Sygdomme forårsaget af katteleukæmi og disses symptomer

  • Kræft, såsom lymfom, leukæmi, fibrosarkom og osteosarkom

  • Blodmangel (anæmi), der forårsager svaghed, blegt tandkød og organdysfunktion

  • Lavt antal blodplader, som kan forårsage spontan blødning eller blå mærker

  • Lavt antal hvide blodlegemer, der fører til øget infektionsrisiko, især FIV (katteaids), FIP (Felin Infektiøs Peritonitis), infektioner i øvre luftveje og Mycoplasma-infektioner

  • Immunmedierede sygdomme såsom betændelse i nyrerne (glomerulonephritis), betændelse i øjnene (uveitis), betændelse i leddene (polyartritis) og immunmedieret blodmangel

  • Neurologiske lidelser. De syge celler infiltrerer hjerne eller rygmarv, som kan føre til unormal gang, lammelse, unormal adfærd og vokalisering, unormal pupilstørrelse, blindhed og endda urininkontinens

  • Diarré, vægttab, opkast, nedsat appetit

  • Svage killinger som ofte dør (“Fading Kitten Syndrome”)

  • Feber

  • Forstørrede lymfeknuder

  • Alvorlig tandkødsbetændelse/eller mundhulebetændelse

Hvordan tester dyrlægen min kat for katteleukæmi?

FeLV-antigentest er den primære screeningstest for katte. Denne test opdager de virale antigener, som typisk stiger ca. 30 dage efter eksponering/infektion. Hvis du lige har adopteret en ny kat eller fundet en vildkat, du beslutter at tage til dig, skal du få denne test lavet to gange med ca. 30 dages mellemrum for at undgå at overse en ny infektion. Det er også ideelt at kontrollere denne test igen inden for 30 dage, hvis din kat er testet positiv, da de muligvis kan bekæmpe infektionen selv på det tidspunkt.

Antistoftest af IFA er en anden testmulighed. Denne test ser efter inficerede blodlegemer og blodplader. Hvis denne test er positiv, betyder det, at virussen har inficeret knoglemarven. Denne test er nyttig til at bekræfte en infektion, hvis antigentesten er positiv.

PCR-test er en anden testmulighed. Der screenes for viralt RNA. Denne test kan påvise infektioner hos nogle katte så tidligt som 1 til 2 uger efter eksponering.

Rutinemæssige blodprøver kan vise lave røde blodlegemer, lave hvide blodlegemer, lave blodplader og høje globuliner. Disse er ikke diagnostiske for katteleukæmi, men de kan give din dyrlæge de nødvendige oplysninger om, at screening for FeLV er nødvendig.

Er der en behandling for katteleukæmi?

Der findes ingen egentlig behandling mod denne virussygdom. Medicin som påvirker kattens immunforsvar og forhindrer virus i at opformere sig har været forsøgt, men uden nævneværdig god effekt. Endvidere kræves behandling af eventuelle sekundære infektioner.

Hvordan kan jeg beskytte min kat mod katteleukæmi?

Vacciner din kat! Vaccinen mod katteleukæmi kan gives til alle katte under et år. Vaccinen skal gives en gang, derefter en booster 3 til 4 uger senere, derefter ved næste årlige besøg og muligvis hvert 2. til 3. år derefter. Hvis din kat kun er indendørs, og du ikke planlægger at adoptere eller pleje andre katte, eller få din kat i pension, kan det være nok med første vaccinationsserie. Hvis din kat kun er udendørs, indendørs/udendørs, eller hvis du adopterer eller plejer andre katte i hjemmet, skal du holde din kat opdateret med leukæmi-vaccinen.

Hvis din kat tester positivt for katteleukæmi, skal du holde din kat indendørs for at minimere den videre spredning af virussen i omgivelserne. Dette sørger også for, at din kat ikke udsættes for andre vira og infektioner.

Læs også: Vaccination af katte


Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlægevia en videokonsultation her!


Offentliggjort: 16.7.2021