4 tips til kattekillingens hjemkomst
Snart er det endelig tid til at hente det nye og længe ventede familiemedlem. Men hvad skal man præcist forberede, inden den kommer? Her deler vi nogle af vores bedste tips, til hvad der er godt at tænke på før killingen kommer til sit nye hjem.
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Kattesikre dit hjem
Katteejeren kan gøre meget for at holde hjemmet sikkert. Her er et par ting, der kan være farlige for din killing:
- Vinduer og altaner - Skal holdes lukket, eller du kan sætte net op.
- Planter - Nogle katte gnaver i planter, så sørg for at du ikke har planter, der kan være giftige.
- Uegnede genstande, der kan ses som legetøj af katten - F.eks. ledninger, kugler, synåle, snører og perler.
- Giftige midler - Rengøringsmidler, glykol, rottegift, desinfektionsmidler og svampemidler.
- Medicin - Sørg for at gemme det væk så katten ikke finder dem. Almindelige smertestillende f.eks. Panodil kan være direkte dødelig for en kat.
- Robotplæneklipper - Hvis katten skal holdes udendørs, er det vigtigt at have en robotplæneklipper under nøje overvågning. Ellers er der risiko for, at katten ved et uheld stikker poterne under den, hvilket kan resultere i meget alvorlige kvæstelser.
Dette har en kattekilling brug for
Selvfølgelig er det vigtigste for en killingen dig, men der er også nogle ting, den har brug for. Her er nogle ting, der er gode at have hjemme ved ankomsten:
- Mad- og vandskål
- Kattefoder (forhør med opdrætteren hvad killingen er vant til)
- Kattebakke og kattegrus
- Transportbur eller -taske
- Halsbånd eller sele og snor
- Kradsebræt/-træ
- Legetøj
- Kloklipper
- Blød tandbørste og velsmagende tandpasta. Her kan du læse om hvordan man børster tænderne.
- Tilbehør til pelspleje såsom børste og shampoo
Skriv en købsaftale
Det er altid en god sikkerhed at underskrive en købsaftale, uanset om det er en racekat eller en blandingsrace/huskat. En racekat kommer ofte med en færdiglavet købsaftale fra opdrætter, såfremt den er registreret i en klub. En købsaftale kan indeholde kattens navn, identifikation, oplysninger på sælger og køber, på hvilke vilkår handlen er lavet, aftale om overdragelse, sundhedserklæring, dokumentation på registrering i katteregister, prisnedslag for fejl og mangler, om køber har modtaget en vejledning til fodring/pasning, om der er særlige aftaler forbundet med købet (f.eks. udstilling, forkøbsret ved evt. omplacering eller salg), fortrydelsesret og forbehold ved eventuelle kontraktbrud.
Sørg for at kattekillingen er sygeforsikret
En sygeforsikring er ikke lovpligtig, men det giver en god tryghed i tilfælde af hvis katten bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Sygeforsikringen for katten bør tegnes den dag, du afhenter den. Kontrollér også med opdrætter, om killingen er blevet sygeforsikret ved dem.
Held og lykke med din nye kattekilling!
Læs mere: Kattekillingen - fra dyrlægens perspektiv
Læs mere: Førstehjælp til hund og kat
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!